Det er bare en virus (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 3. marts 2020, kl. 19-21.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Anholt Skole,
Ørkenvej 1, Anholt
Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem..
Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning og -udvikling ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet
Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot "en pose af protein med noget genmateriale indeni". Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.
Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt - både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier.
Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme - fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for mens andre må vi bare prøve at undgå.
Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende.
Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de "tænker" og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning og -udvikling ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet
Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot "en pose af protein med noget genmateriale indeni". Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.
Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt - både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier.
Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme - fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for mens andre må vi bare prøve at undgå.
Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende.
Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de "tænker" og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Fremtidens natur (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 10. marts 2020, kl. 19-21.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Anholt Skole,
Ørkenvej 1, Anholt
Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?.
Professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Jorden er en levende planet - fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.
Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen 'Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring'. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden - og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet - og hvilken rolle spiller mennesket?
Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen - hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske natur - og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn - og hvad med honningbien?
Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen - og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Jorden er en levende planet - fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.
Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen 'Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring'. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden - og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet - og hvilken rolle spiller mennesket?
Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen - hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske natur - og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn - og hvad med honningbien?
Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen - og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Sangaften
Dybhavet - nyt fra en ukendt verden (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 31. marts 2020, kl. 19-21.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Anholt Skole,
Ørkenvej 1, Anholt
Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden..
Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology
Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.
De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.
Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.
På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology
Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.
De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.
Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.
På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Ig Nobel Prize: first laugh, then think (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 14. april 2020, kl. 19-21.
Pris: (Entré: Free)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Anholt Skole,
Ørkenvej 1, Anholt
The Ig Nobel Prize is awarded for "peculiar research" that at first makes us laugh and then think deeply. Attend this lecture for a humour-filled dive into the prize-winning research. Meet Marc Abrahams and some of the recent prize winners..
The founder of the Ig Nobel Prize, Marc Abrahams, and three price winners
The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på engelsk.
Meet some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize - the Ig Nobel Prize.
It is hard to describe the Ig Nobel Prize and the lectures of the price winners in particular -you need to experience it.
The award ceremony takes place every year in a blaze of publicity at a great gala ceremony at Harvard University, USA and is orchestrated by the founder of the prize, Marc Abrahams.
The Ig Nobel Prize highlights ten research results of the year that are exceptionally creative, unlikely and bizarre, though still serious. To put it in another way: The prize is awarded to "peculiar research" that initially makes us laugh and afterwards gives us food for thought.
The prize covers a wide range of sciences, yet with the main emphasis on natural science, medicine, and social science. In general, the prizes are given to respected and serious research that has been published in peer-reviewed scientific journals.
The evening begins with a short lecture from the founder, Marc Abrahams, who will talk about the prize, the ceremony at Harvard University and some of the recent prize winners and their research "which neither can or should be repeated". Later on, the three Ig Nobel Prize winners below will explain and perhaps demonstrate their prize-winning achievements:
Sindre Eftestøl, Oslo University - for testing how reindeer react to seeing humans who are disguised as polar bears. The research won The 2014 Ig Nobel Prize in Arctic Science.
Eva Bertilsson - for using a simple animal-training technique - called "clicker training" - to train surgeons to perform orthopedic surgery. The research won The 2019 Ig Nobel Prize in Medical Education.
Peter Witzgall, University of Munich and University of Swedish Agricultural Sciences - for demonstrating that wine experts can reliably identify, by smell, the presence of a single fly in a glass of wine. The research won The 2018 Ig Nobel Prize in Biology.
Warning: The lectures are not suitable for the humourless :-)
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
The founder of the Ig Nobel Prize, Marc Abrahams, and three price winners
The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på engelsk.
Meet some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize - the Ig Nobel Prize.
It is hard to describe the Ig Nobel Prize and the lectures of the price winners in particular -you need to experience it.
The award ceremony takes place every year in a blaze of publicity at a great gala ceremony at Harvard University, USA and is orchestrated by the founder of the prize, Marc Abrahams.
The Ig Nobel Prize highlights ten research results of the year that are exceptionally creative, unlikely and bizarre, though still serious. To put it in another way: The prize is awarded to "peculiar research" that initially makes us laugh and afterwards gives us food for thought.
The prize covers a wide range of sciences, yet with the main emphasis on natural science, medicine, and social science. In general, the prizes are given to respected and serious research that has been published in peer-reviewed scientific journals.
The evening begins with a short lecture from the founder, Marc Abrahams, who will talk about the prize, the ceremony at Harvard University and some of the recent prize winners and their research "which neither can or should be repeated". Later on, the three Ig Nobel Prize winners below will explain and perhaps demonstrate their prize-winning achievements:
Sindre Eftestøl, Oslo University - for testing how reindeer react to seeing humans who are disguised as polar bears. The research won The 2014 Ig Nobel Prize in Arctic Science.
Eva Bertilsson - for using a simple animal-training technique - called "clicker training" - to train surgeons to perform orthopedic surgery. The research won The 2019 Ig Nobel Prize in Medical Education.
Peter Witzgall, University of Munich and University of Swedish Agricultural Sciences - for demonstrating that wine experts can reliably identify, by smell, the presence of a single fly in a glass of wine. The research won The 2018 Ig Nobel Prize in Biology.
Warning: The lectures are not suitable for the humourless :-)
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Rask og glad - tak dine unikke mikrober (via livestream fra Aarhus Universitet)
Tirsdag den 21. april 2020, kl. 19-21.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Anholt Skole,
Ørkenvej 1, Anholt
Ny forskning viser at mikrober i vores tarm, på vores hud og i vores hulrum påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden. Hør om hvordan du styrker dine mikroorganismer så de optimerer dit immunforsvar, din fordøjelse og din mentale balance..
Professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet
Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.
Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.
Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.
Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at "rod" i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes.
Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet
Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.
Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.
Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.
Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at "rod" i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes.
Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.
Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Algot fra havet åbner
Fredag den 8. maj 2020, kl. 17.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Algot fra havet,
Gennem Landet 88, Anholt
Vi byder sæson 2020 velkommen og glæder os rigtig meget..
Dansk Amerikansk musikklub på Algot fra havet i Pinsen 2020
Lørdag den 30. og søndag den 31. maj 2020, kl. 21.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Algot fra havet,
Gennem Landet 88, Anholt
Livemusik i Pinsen :-) Ja du læste rigtigt, vi har live musik i Pinsen Lørdag og Søndag med Dansk Amerikansk musikklub. Kom og vær med til at tage forskud på sommerens livemusik..
Kim Sagild realiserer en gammel drøm og har dannet trioen "Dansk Amerikansk Musikklub" Som halvt amerikaner har den erfarne musiker, producer og komponist, Kim Sagild altid haft en drøm om at spille sine barndoms amerikanske musik. Kan man sin musikhistorie noget længere tilbage kender man også Kim Sagild fra bands som Buki Yamaz, Kasper Windings Kick, og produktion af Nanna, Sanne, Thomas Helmig, Afrika-sangen m.m! Drømmen går nu i opfyldelse med projektet "Dansk Amerikansk Musikklub" som er navnet på et nyt og spændende musikalsk samarbejde på tværs af generationer. Den fælles kærlighed til Jazz, Soul og Blues, spændende over 8 årtier, er inspirationen! To nye kæmpetalenter - Cecilie Rowedder sang, Oliver Mønster guitar og sang, og så den erfarne, Kim Sagild guitar og sang - udgør den akustiske trio, som på kærlig vis fører publikum sikkert igennem den amerikanske sangskat. Fra Muddy Waters, Ray Charles og Armstrong over Aretha og Marvin Gaye til Tracy Chapman og Black Street, kan alle genkende de elskede sange og nynne med! Debut-album med "Dansk Amerikansk Musikklub" udkom i foråret 2019!
Kim Sagild realiserer en gammel drøm og har dannet trioen "Dansk Amerikansk Musikklub" Som halvt amerikaner har den erfarne musiker, producer og komponist, Kim Sagild altid haft en drøm om at spille sine barndoms amerikanske musik. Kan man sin musikhistorie noget længere tilbage kender man også Kim Sagild fra bands som Buki Yamaz, Kasper Windings Kick, og produktion af Nanna, Sanne, Thomas Helmig, Afrika-sangen m.m! Drømmen går nu i opfyldelse med projektet "Dansk Amerikansk Musikklub" som er navnet på et nyt og spændende musikalsk samarbejde på tværs af generationer. Den fælles kærlighed til Jazz, Soul og Blues, spændende over 8 årtier, er inspirationen! To nye kæmpetalenter - Cecilie Rowedder sang, Oliver Mønster guitar og sang, og så den erfarne, Kim Sagild guitar og sang - udgør den akustiske trio, som på kærlig vis fører publikum sikkert igennem den amerikanske sangskat. Fra Muddy Waters, Ray Charles og Armstrong over Aretha og Marvin Gaye til Tracy Chapman og Black Street, kan alle genkende de elskede sange og nynne med! Debut-album med "Dansk Amerikansk Musikklub" udkom i foråret 2019!
Rebold & Rebold på Algot fra havet
Tirsdag den 30. juni til fredag den 3. juli 2020, kl. 21.30.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Algot fra havet,
Gennem Landet 88, Anholt
Live musik på Algot fra havet. for tredje gang optræder Rebold og Rebold hos Algot fra havet. Duoen varmer op på terrassen ved færgetid og giver den fuld skrue til aften kl.21.30. Publikum kan forvente lige dele humor og proffessionalisme, og er garanteret en fornøjelig, musikalsk optræden !
Dansk Amerikansk musikklub på Algot fra havet
Mandag den 6. og tirsdag den 7. juli 2020, kl. 21.30.
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Algot fra havet,
Gennem Landet 88, Anholt
Kim Sagild realiserer en gammel drøm og har dannet trioen "Dansk Amerikansk Musikklub" Som halvt amerikaner har den erfarne musiker, producer og komponist, Kim Sagild altid haft en drøm om at spille sine barndoms amerikanske musik. Kan man sin musikhistorie noget længere tilbage kender man også Kim Sagild fra bands som Buki Yamaz, Kasper Windings Kick, og produktion af Nanna, Sanne, Thomas Helmig, Afrika-sangen m.m! Drømmen går nu i opfyldelse med projektet "Dansk Amerikansk Musikklub" som er navnet på et nyt og spændende musikalsk samarbejde på tværs af generationer. Den fælles kærlighed til Jazz, Soul og Blues, spændende over 8 årtier, er inspirationen! To nye kæmpetalenter - Cecilie Rowedder sang, Oliver Mønster guitar og sang, og så den erfarne, Kim Sagild guitar og sang - udgør den akustiske trio, som på kærlig vis fører publikum sikkert igennem den amerikanske sangskat. Fra Muddy Waters, Ray Charles og Armstrong over Aretha og Marvin Gaye til Tracy Chapman og Black Street, kan alle genkende de elskede sange og nynne med! Debut-album med "Dansk Amerikansk Musikklub" udkom i foråret 2019!
