Pris: Fri entré
Ebeltoft Kunstforening,
Torvet 5, Ebeltoft
Traditionen tro viser medlemmer i Ebeltoft Kunstforening deres kunst i Tinghuset på den årlige påskeudstilling. Antallet af foreningens medlemmer, som ansøgte om en plads på udstillingen, var ligesom sidste år overvældende..
Der blev udtaget 31 deltagere, som fordeler sig med 23 billedkunstnere og otte keramikere/skulptører.
Omkring halvdelen af de 300 medlemmer i Ebeltoft Kunstforening er udøvende kunstnere, både amatører og professionelle.
"Det er fantastisk så stor en opbakning, vi oplever, til vores medlemsudstillinger. Det glæder os naturligvis som kunstforening, at vi kan vise den store diversitet i vores medlemsskare," siger formand for Ebeltoft Kunstforening, Dorte Løkke Rasmussen.
Ebeltoft Kunstforening byder velkommen til fernisering lørdag 23. marts kl. 11, hvor åbningstalen bliver holdt af Heine Skovbak Iversen, formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget i Syddjurs Kommune.
Hvert år arrangerer Ebeltoft Kunstforening to udstillinger for medlemmer: En påske- og en efterårsudstilling, der finder sted i Tinghuset.
I forbindelse med påskeudstillingen bliver "Årets Kunstnere" udvalgt blandt samtlige udstillende kunstnere. Der bliver valgt både en billedkunstner og en podiekunstner.
Afstemningen sker blandt de gæster, der besøger udstillingen. Hver gæst kan afgive to stemmer, den ene på en billedkunstner og den anden på en podiekunstner.
Vinderne hædres med en fælles separatudstilling året efter i Tinghuset.
"Årets Kunstnere" kan ikke vælges de efterfølgende fire år.
Hel konkret vil der ligge stemmesedler i udstillingslokalerne, som skal anvendes. Afstemningen slutter lørdag 6. april kl. 16.
Hvem der får titlen, bliver afsløret søndag 7. april kl. 15.30.
Både udøvende kunstnere og kunstinteresserede er meget velkomne som medlemmer.
Årets udstillere
Anna Grethe Aaen, Anni Knudsen, Benthe Blæsild, Birgit Juul, Bodil Bjergbæk, Claus Villy Mokvist, Ingerlise Aarup, Jette Hagemann, Judith Poulsen, Kathrine Iversen, Kirsten Maack Linde, Laila Christensen, Lars Rohde, Lis Kohl, Louise Hjorth Jespersen, Margarita Katchan, Margith Kostending, Marie-Louise Nielsen, Peter Kamp Knudsen, Sven Tyge Langkjer, Ulla Viborg, Vibeke Worsøe, Vivi Bruun Jespersen, Asse Due, Carla Milthers, Hanne Dammeyer Kierdorf, Jan Damgaard, Kenneth Hogan, Morten Thuesen, Tine Paulin, Tove Fisker Jespersen
Vis kort