Guidet snorkeldyk - magisk liv på kystnært stenrev
Boeslum Strand ved vindmøllerne,
Trojavej, Dråby, Ebeltoft
Oplev smukke algearter og fisk på dette snorkeldyk ved Boeslum Strand. Nationalpark Mols Bjerge har masser af kystlinje, og under havoverfladen venter en magisk verden..
Ved Boeslum Strand går stenrevet helt inde ved kysten, og det er derfor nemt at opleve smukke scenerier, småfisk, eremitkrebs og måske fladfisk
Et stenrev rummer masser af liv, da revene giver algearter og fisk gode steder at vokse, yngle og skjule sig. Desværre er de kystnære stenrev i Danmark næsten alle sammen forsvundet, fordi mennesker i mere end hundrede år har fisket stenene op og blandt andet brugt dem til at anlægge havne.
Men lidt syd for Boeslum Strand er der stadig rev tilbage. Ved det inderste rev er der så lavt, at man kan bunde, og ved det næste bælte er der kun nogle meter dybt.
Praktisk information
Du kan låne dragt, snorkel, maske og svømmefødder på stedet, og sammen med en guide fra Nationalpark Mols Bjerge svømmer I ud for at opleve stenrevet.
På snorkeldykkene kan de fleste være med. Man behøver ikke at have erfaring med at snorkle, det eneste, det kræver, er, at man kan svømme. Børn skal være i følgeskab med en voksen
Vis kort
Guidet snorkeldyk - en oase på den barske østkyst
P-Pladsen ved Jernhatten,
Havmøllevej 16, Ebeltoft
Med maske og snorkel kigger vi på den flotte havbund ud for Jernhatten. Nationalpark Mols Bjerge har masser af kystlinje, og under havoverfladen venter en magisk verden..
På dette snorkeldyk svømmer vi ud fra Jernhatten, som mange måske kender som et populært udflugtsmål, men som under overfladen også rummer et af de flotteste steder at snorkle i nationalparken.
På den ellers barske østkyst har strøm og vind nemlig skabt en oase under vandet med tangplanter og dyreliv.
På snorkeldykket kan du derfor se frem til at opleve et sceneri af forskellige algearter og fiskeyngel som ørred, torsk eller hornfisk. Vi svømmer desuden ud til kampestenen Blak, som ligger 150 meter fra land, og som ved lavvande stikker op over havoverfladen.
Praktisk information
Du kan låne dragt, snorkel, maske og svømmefødder på stedet. Man behøver ikke at have erfaring med at snorkle for at være med. Det eneste, det kræver, er, at man kan svømme. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. I givet fald får du besked pr. mail og sms. Aflysning kan også ske, hvis der er for få tilmeldte til turen.
Snorkeldykkene er en populær sommeraktivitet for børn og voksne og oplagt for vandhunde og andre, der interesserede i at opleve nationalparken under vandet
Vis kort
Flagermus - Aftentur i Mols Bjerge
Besøgscentret Mols Bjerge, Øvre Strandkær,
Strandkærvej 7, Femmøller, Ebeltoft
Få indblik i flagermusenes hemmelige liv. fantastiske naturoplevelser. flagermus lever et hemmeligt liv for de fleste..
De hviler sig om dagen og først ved skumringstid flyver de ud for at jage deres bytte. På turen vil du få et indblik i flagermusenes fascinerende biologi.
Vi mødes i Mols Bjerge inden solen går ned. Efter en introduktion til flagermusens levevis, går vi en kortere tur i området (ca 2 km). Turen er lidt kuperet og på ujævnt terræn, men vi går i et meget roligt tempo med flere stop undervejs for at lytte efter aftenens lyde.
Området er et meget varieret naturområde, som giver flagermusene gode fourageringsmuligheder. Flagermus udsender korte kraftige skrig for at navigere rundt og i deres søgen på byttedyr. De fleste af disse lyde kan vi ikke høre, men udstyret med en flagermusdetektor får vi nu den mulighed.
Og er vi heldige kan vi også høre lyde fra andre dyr i aftenens mørke.
Arrangør: Natur Mols ved biolog Tine Sussi Hansen www.naturmols.dk
Mødested: P-plads ved Besøgscenter Øvre Strandkær.
Mødetid: kl. 20.15
Varighed: 1,5-2 timer
Pris:
185 kr. pr. person.
Børn/unge under 18 år ifølge med voksen 85 kr.
Husk:
Godt fodtøj (fx vandresko/snøresko), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).
Medbring lommelygte (helst ikke pandelampe, da vi nemt kommer til at blænde hinanden).
Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.
Aktiviteten af flagermus afhænger vejret. Ved udsigt til blæst eller meget regn aflyses turen.
Turen kan også aflyses ved for få tilmeldinger.
I tilfælde af aflysning får du naturligvis besked senest i løbet af formiddagen og efterfølgende refunderet din billet.
Der er rigtig gode chancer for at opleve flagermus, men desværre aldrig nogen garanti. I tilfælde af at vi ikke ser/hører flagermus, kan du bytte turen til en anden tur.
Har du brug for flere oplysninger kan du ringe på tlf. 40 97 15 71 eller skriv til tine@naturmols.dk.
Se vores turoversigt på www.naturmols.dk/ture
Vis kort
Fernisering - Ellen Toft. Kunst i det offentlige rum i Tirstrup
Pris: Fri entré
Tirstrup Kirke & sognehus,
Ballevej 7B, Ebeltoft
Ellen Toft er det 6. kapitel og det første den endnu er realisering af den større fortælling om Nøgen Jomfru - en lydvandring i og om Tirstrup. Installationen der er initieret af Golshid Rokhzan kan ses i et tomt og forladt hus ved siden af kirken..
Under undersøgelsesfasen på kunstprojektet "Nøgen Jomfru" blev der holdt en serie workshops for beboere og kunstnere. Trine Omø deltog i et af disse og på den tur fødes Ellen Toft sangen.
Installationen Ellen Toft er Kapitel 6 i den større fortælling Nøgen Jomfru - en lydvandring om og i Tirstrup.
Udstillingen finder sted i et forladt, men håbefuldt hus. Et hus som ikke gør så meget for at man skal få øje på det, men som ikke slipper sit greb, når man trådt ind og duftet til de spor livet efterladt.
Ellen Toft er personificering af det mystiske forsvinende.
En fortælling mellem historie og myte.
En ånds tilstedeværelse i sin fravær.
Installation vill give en sanselig helhedsoplevelse - en tidsrejse andetsteds. Den vil opleves som en poetisk vandring igennem erindringens labyrint.
Kunstværket vil være offentlig tilgængelig til og med 2024.
Kunstprojektet er initieret af Golshid Rokhzan.
Sangen Ellen Toft er komponeret af Trine Omø og opføres live kl. 18.00 af bandet Iblandt Os.
Grafik Kasper Palsnov.
Teknik Jesper Skov.
Produktion Alette Skov-Hansen
For mere info kontakt Golshid Rokhzan på mail 'golshid.rokhzan@gmail.com' eller mobil 23841992.
Sted: Vandkærsbakken 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft
Vis kort
Omvisning i Labyrinten
Pris: Entré: Der er gratis adgang til omvisningen efter betalt entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Fordyb dig i Labyrinten sammen med en af museets dygtige guider og få nogle af de gode historier bag værkerne..
Labyrinten præsenterer værker af nogle af Danmarks mest anerkendte kunstnere, der har arbejdet med malet, farvet, limet og blyindfattet glas. Blandt kunstnerne kan nævnes Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter Christiansen, Erik A. Frandsen og Malene Landgreen.
Udstillingen kombinerer værker af to yngre kunstnere, Esben Weile Kjær og den hollandske kunstner Jeannette Slütter, med værker lånt af glarmester Per Steen Hebsgaard, som selv har udviklet og produceret med kunstnerne.
Vi mødes i receptionen kl. 14:00.
Omvisningen varer ca. 45 minutter. Den foregår på dansk.
Ingen tilmelding
Foto: Kasper Palsnov
Vis kort
Blue ocean music festival 2024
Blue Ocean Music Festival 2024,
Maltvej 2A, Ebeltoft
Rampen inviterer til Blue Ocean Music Festival 2024! Endnu en gang slår Rampen dørene op for Blue Ocean Music Festival! Blue Ocean Music Festival er en en-dags festival, med musikken og hyggen i fokus..
Rampen sætter rammerne for en dag med musikalske oplevelser, med en bred vifte af genre. Lineuppet vil løbende blive offentliggjort på Rampens Instagram og Facebook (hhv. rampenebeltoft og Rampen Ebeltoft).
Eventet afvikles d. 7. september 2024.
Festivalen er alkoholfri - nyd musikken og hinanden:D
Vis kort
Guidet knallerttur i Mols Bjerge
Nationalpark Molsbjerge,
Godthåbsvej 4, Ebeltoft
Arrangør Vi kører ad små snoede veje rundt i dele af Nationalpark Mols Bjerge. På knallerten kommer du i tæt kontakt med den mangfoldige natur..
Mærk på egen krop suset, når du på den ikoniske knallert kører rundt i det skønne område. Selv om knallerterne er fra 70erne, kører de let op og ned i det bakkede landskab.
Måske ser vi Nordens eneste giftslange eller en sjælden rovfugl.
Praktisk infomation.
Mødested: Godthåbsvej 4, 8400 Ebeltoft
Påklædning efter vejret.
Se min hjemmeside under ofte stillede spørgsmål for yderligere information.
http://www.mopedtours.dk
Vis kort
Die Herren
Kulturloftet, Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
U2-Trip. NB: STÅENDE KONCERT. Med turnéen 'U2-Trip' inviterer Die Herren endnu engang publikum med på en rejse ind i U2's musikalske univers..
Kendetegnende for bandets koncerter er, at man gang på gang overraskes over, hvor intense og nærværende U2's sange bliver i Die Herrens fortolkninger. Die Herren giver sangene nyt liv og ny energi i nuet, uden at de mister historiens U2-touch
One, With or Without Your, Sunday Bloody Sunday, Vertigo, I Still Haven't Found What I'm Looking For, Where the Streets Have No Name, New Year's Day og alle de andre store sange, som virker så fremragende live, bliver naturligvis en del af U2-trippet.
Die Herren har turneret hele Danmark med U2's fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, mere end 2500 koncerter er det blevet til siden 1991. I al den tid har det overrasket mange blandt publikum (og Die Herren selv), hvor eminent U2's musik fungerer live. Die Herren har spillet sangene i alle mulige tænkelige og utænkelige sammenhænge. Fra shows med store lydanlæg og omfattende lysshow til helt små, intime koncertsteder. U2's musik og tekster kan spilles alle steder og for alle - blot sangene og præsentationen tilpasses lytterne, stedet og omstændigheden.
Die Herren kan noget med musikken, som U2 ikke selv har gjort i mange år, nemlig at føre dem ud på de små intime scener. U2 spiller kun på store arenaer, som regel aldrig for færre end 20.000 mennesker. Die Herren gør en dyd ud af, at koncerterne skal være tætte og nærværende. Deres mission er at nå ud til alle publikummer, helt ned til bagerste række. Publikum inviteres og opfordres til at blive en del af koncerten, og en del af magien ved Die Herrens koncerter er netop den intense kontakt mellem scene og sal. Og så selvfølgelig euforien i at synge med på det meste af U2's fabelagtige bagkatalog
Vis kort
Doors Legacy
Kulturloftet, Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Officielt licenseret og af mange udnævnt som The Only Real Tribute to The Doors: Doors Legacy hylder legenderne ved at genskabe magien og intensiteten af The Doors' musikalske katalog i en udsøgt koncertoplevelse..
Efter flere udsolgte turnéer er Doors Legacy i den grad brudt igennem lydmuren som fakkelbærere og de ypperste fortolkere af The Doors' musik - og det endda med officiel anerkendelse og velsignelse fra det amerikanske ophav. Det er da også et regulært A-hold af musikere fra den danske og californiske musikscene der er gået sammen om at hylde ét af de mest ikoniske orkestre nogensinde, og succesen har været til at få øje på, ikke mindst da The Doors' oprindelige bassist Jerry Scheff medvirkede på turnéen i '19.
Doors Legacy er IKKE et look-a-like kostume-show, men et must-hear for alle Doors-fans og for alle der ønsker at opdage og opleve en fantastisk og unik genskabelse af 60'er legendernes musik.
Besætning: Mike Hecchi · Vokal // Kent Søgaard · Keys // Alex Olesen · Guitar // Morten Brauner · Bas // Per Vatne · Trommer
Vis kort
Omvisning i Labyrinten
Pris: Entré: Der er gratis adgang til omvisningen efter betalt entré til museet
Glas - Museet for glaskunst,
Strandvejen 8, Ebeltoft
Fordyb dig i Labyrinten sammen med en af museets dygtige guider og få nogle af de gode historier bag værkerne..
Labyrinten præsenterer værker af nogle af Danmarks mest anerkendte kunstnere, der har arbejdet med malet, farvet, limet og blyindfattet glas. Blandt kunstnerne kan nævnes Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter Christiansen, Erik A. Frandsen og Malene Landgreen.
Udstillingen kombinerer værker af to yngre kunstnere, Esben Weile Kjær og den hollandske kunstner Jeannette Slütter, med værker lånt af glarmester Per Steen Hebsgaard, som selv har udviklet og produceret med kunstnerne.
Vi mødes i receptionen kl. 14:00.
Omvisningen varer ca. 45 minutter. Den foregår på dansk.
Ingen tilmelding
Foto: Kasper Palsnov
Vis kort