Det sker på Samsø

 
Vis arrangementer for perioden
Fra
Til
Vis gudstjenester og biograffilm
 
Viser 13 events i Samsø Kommune mellem 23. og 25. sep. 2019

Yin Yoga

Forkæl dig selv med 1,5 times fordybelse i krop og sjæl. Materialer haves, det eneste du skal medbringe er noget langt på arme og ben, og gerne et par varme sokker. Alle uanset tidligere erfaring med Yoga er velkommne.


Tirsdag den 24. september 2019, kl. 10.30-12.
Pris: (Pris: 115 kr)

Charlotte Schultz Design Ringvejen 1, Samsø
Yin Yoga er en nærværende, dyb, langsom og meditativ praksis.

De forskellige asanas er liggende og siddende stillinger. Hver stilling holdes ca. 3 min. Dybe lange stræk, med plads til fordybelse. Praksis afrundes med en afspænding der indeholder syngeskåle

Tilmelding sker via SMS til 5363 5835.

Du kan betale kontant eller med MobilePay.

Jeg glæder mig til at byde dig indenfor.

Kærligst Maja Lykke

Lær dit bibliotek at kende på Samsø Bibliotek

Få en indføring i hvordan du kan du søge, bestille og låne materialer på biblioteket. Kom og få et overblik og bliv evt. guidet til at finde det, som du leder efter. Tilmelding på biblioteket, tlf. 87922355 eller på e-mail: bibliotek@samsoe.dk.


Tirsdag den 24. september 2019, kl. 19.
Pris: (Fri entré)

Sambiosen Pillemarksvej 1, Samsø
Arrangør: Samsø Bibliotek

Der vil blive præsenteret nye til arrangementet

Håndarbejdsgruppe i Sognegården

HÅNDARBEJDSGRUPPEN Vi er en gruppe håndarbejdsglade kvinder (mænd er dog absolut også velkomne!), der mødes i Sognegården i Tranebjerg onsdag eftermiddag fra kl. 14 til 16 året rundt.


Onsdag den 25. september 2019, kl. 14.
Besser Kirke Besser Kirkevej 1, Samsø
Formålet er at producere håndlavede ting, som vi kan sælge på vores årlige bazar, som finder sted onsdag og torsdag i efterårsferien (altid i uge 42). Pengene for salget går ubeskåret til 'Læger uden grænser'. Du kan strikke, hækle, filte, løbbinde, lave decoupage, klippe, flette, lave patchwork eller, hvad du ellers brænder for, blot det er håndlavet. Vores gennemsnitsalder er pt. ret høj, men det er humøret også, for vi nyder nemlig godt af den sidegevinst, der følger med - samvær, gode snakke og selvfølgelig kaffe med lidt kage til. Vi vil rigtigt gerne have flere med i gruppen, og er du yngre end os, er det bare et plus.Vi modtager garn fra folk på øen, og du kan frit finde garn i vore poser til at strikke eller hækle af. Er du fantasifuld og god til at udnytte rester, kan du rigtigt boltre dig, for dem har vi mange af. Eneste krav er, at det, du laver, skal sælges på bazaren. Har du lyst til at være med, er du meget velkommen. Du møder bare op en onsdag, og der er ingen binding i det - man kommer, når man kan. Vil du gerne tale med én først, kan du ringe til Bente Olsen tlf. 86591109 eller 29217813. Velkommen! Fotos: Jens Øster-Mortensen

Rundvisning og smagsprøver hos Samsø Bær

Kom på besøg hos Samsø Bær og oplev markerne, showroom og ikke mindst produktionen af snapse og koldpresset rapsolie. Du får også rig lejlighed til at smage alle de lækre produkter. Tilmelding ikke nødvendig - bare mød op.


Onsdag den 25. september 2019, kl. 16-18.
Pris: (Entré: 50 kr for voksne, børn gratis adgang)

Samsø Bær Sildeballe 35, Samsø
I løbet af de to timer, den guidede rundvisning varer, vil du blive taget på en tur rundt på gården Holmgård, hvor Samsø Bær har til hus.

Du ser bl.a. marker med jordbær, stikkelsbær og ribs. Du hører historien om, hvordan den lille virksomhed startede med et par marmelader og hvordan, vi har udviklet os med tiden til i dag at producere snapse, marmelader, saft og koldpresset olie.

Turen går også forbi det store figentræ i gården. Hvis fignerne er modne, plukker vi og smager. I haven ser vi det store bøgetræ, hvor fra vi plukker skud til vores eksklusive bøgesnaps.

I produktionslokalet får du fortalt, hvordan vi laver vores snapse og vores koldpressede rapsolie.

Endelig får du mulighed for at smage alle vores produkter, og i den lille butik kan du købe med hjem

Kristendomskursus: Markusevangeliet, JG

Kristendomskursus: Markusevangeliet Vi ser videoer om Markusevangeliet, læser sammen nogle uddrag af evangeliet og taler sammen ud fra nogle spørgsmål.


Onsdag den 25. september 2019, kl. 18.30.
Besser Kirke Besser Kirkevej 1, Samsø
Forløbet strækker sig over 10 gange i Tranebjerg Sognegård på onsdag aftener.Første gang: Onsdag den 25. september kl. 19.00-21.00.Tilmelding senest 23. september til sognepræst Johannes Glenthøj, tlf. 2965 1151 eller jbg@km.dk. Kurset er gratis, men materialer koster 85 kr. Materialerne er: - Markusevangeliet i selvstændig udgave i lommeformat- Morten Hørning Jensens ledsagende hæfte: Møder med Jesus - ud fra Markusevangeliet Materialet kan afhentes efter tilmelding. Ellers udleveres materialet første aften. Du kan se den nævnte udgave af Markusevangeliet ved at KLIKKE HER. Venlig hilsen,Johannes Glenthøj

"Parafrase" - særudstilling i Anton Rosens Hus

Udstillingen er en fotografisk undersøgelse af en række malerier fra Samsø Museums samling, foretaget af 'Fotogruppen Samsø.' Malerierne er alle fra det 20. århundrede og kan betegnes 'realistiske'.


Mandag den 16. september til fredag den 25. oktober 2019, Man-tors kl. 10-16, fre kl. 10-14.
Pris: (Fri entré)

Anton Rosens Hus Anton Rosens Plads, Samsø
Arrangør: Samsø Museum

Motiverne er yderst genkendelige, og dermed har fotograferne kunnet sammenholde maleriets historiske motiv med lokaliteternes nutidige fremtoning

"I bevægelse" - Samsø Museums særudstilling

Hvad betyder det, når vi flytter os fra et sted til et andet? Ny energi, inspiration eller rodløshed? Det spørgsmål undersøges i Samsø Museums særudstilling "I bevægelse".


Fredag den 10. maj til torsdag den 31. oktober 2019, kl. 10-16.
Pris: (Entré: Voksen: 50 kr | Grupper (min. 12): 30 kr | Børn og unge under 18 år gratis)

Samsø Museum Museumsvej 5, Samsø
Hjemmeside: Se hjemmeside
Udstillingen belyser "bevægelse" ud fra tre perspektiver; det gælder sommerhusejere, der lever som årstidsnomader imellem et sommerhus og en bylejlighed. Fugle, der migrerer, og folk, der observerer, deres bevægelse. Og slutteligt gælder det skilsmissebørn, der ugentligt pakker deres taske, når de flytter fra deres mor, til deres far, og tilbage igen.

Udstillingen er oprindeligt produceret af et hold antropologistuderende fra Aarhus Universitet og blev første gang vist på Moesgaard Museum i Højbjerg i sommeren 2018.

Den er nu rejst videre til Samsø, hvor den vises i en ny form

Vi bruger cookies

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter