Aktivitetskalender I samarbejde med www.kultunaut.dk
 
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Debataften: De bugnende åndelige forrådskamre. Søren R Fauth dr. phil., Lektor i tysk, Aarhus Universitet Vi lever i følge en af nutidens mange floskler i et 'videnssamfund' med alt hvad dertil hører af 'vidensspredning' og 'vidensdeling'.

Vi ved en masse, vist gør vi det, men spørgsmålet er om vi i vores maniske jagt på effektivitet og uddannelse har mistet os selv. Hvad ved vi overhovedet? Er vores ånd efterhånden blevet så produktiv, så instrumentaliseret og målrettet at den er afgået ved døden? Har vi stadig noget på vores egen harddisk, besidder vi viden lagret i hukommelsen, eller har de elektroniske (masse)medier gjort vores hoveder overflødige? Denne aften forbeholder sig retten til at være unyttig. Den handler om noget så oldnordisk og fremtidssikkert som Goethe, R. M. Rilke, Franz Kafka, Thomas Mann, Arthur Schopenhauer og Friedrich Hölderlin. Måske også om Bruckner, Mahler, Richard Strauss. En ting er hævet over enhver tvivl: Aftenens foredragsholder brænder for den tyske kultur; han elsker den, elsker tyskernes sprog (som er det mest poetiske i verden), og han lover at citere en lang række digte fra hjertet og fortælle hvad de handler om. Kort sagt: Vores kære nabo mod syd har mere at byde på end Merkel og økonomisk muskelkraft. Og skønt mange har glemt det: dansk og tysk sprog og kultur hænger tættere sammen end ærtehalm. Aarhus' to store midtbykirker, Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke, tager i efteråret 2018 fat på et samarbejde om afholdelse af foredrags- og debataftener. I fællesskab inviterer de to kirker til livsoplysning og samtale om nogle af tidens brændende emner. Kom og bliv klogere, tag del i samtalen. Alle er velkomne!.
Tir. d. 13. november 2018, kl. 19.30.
Sct. Clemens Gård - Århus Domkirkes sognegård, Kannikegade 12, Aarhus C

KultuNaut - den elektroniske kulturguide