Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegade 10, Næstved

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19.

Arrangør: Næstved Bibliotek og Borgerservice



Rock/Pop

Koncert med USSEL på Næver Tell Festival

USSEL indtager Næver Tell Festival 2024 med sin ærlige lyrik og sit bragende musikunivers.

I 2022 vandt han KarriereKanonen. I 2023 spillede han bl.a. på Roskilde Festival, Syd For Solen og Smukfest. USSEL (med det borgerlige navn Emil Mercedes Baadsgaard) er på raketfart mod stjernerne, og torsdag den 2. maj kan du opleve ham på Næver Tell Festival.

USSEL laver musik, som svæver mellem sfærisk pop, skarp punk-rap og grynet techno. Han er en mesterlig performer og en punket Dirch Passer, som han selv en gang har beskrevet sin stil. Konstant balancerende mellem lykken og tragedien.

På debutalbummet "ENGLE & BLAA MAERKER" udforsker USSEL temaer som angst, kærlighedens omskiftelighed og ungdommens udfordringer. Albummet er en musikalsk rejse, der tager lytteren med på en vild tur gennem følelsernes labyrint. USSELs sange griber fat i de øjeblikke i livet, hvor vi føler os mest sårbare, og sætter ord på de følelser, vi måske ikke selv tør udtrykke.

Kunstnernavnet USSEL har han taget på sig for at udslette dets betydning og forhåbentlig bygge det op ny. De "usle" i samfundet skal have en stemme, og den leverer USSEL. Og i virkeligheden leverer han den til os alle sammen, for hvem kan egentlig se sig fri for at være lidt ussel en gang imellem?

Der er gratis adgang. Mød blot op!

Næver Tell er en gratis festival, som finder sted d. 2. og 3. maj i centrum af Næstved på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Festivalen er skabt af Næstved Bibliotek i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Læs mere om Næver Tell Festival på Instagram og Facebook (@naevertellfestival).