Paletten Viborg

Tingvej 20, Viborg

Lørdag den 27. april 2024, kl. 20.



Rock/Pop

Love Shop

24 touren kommer forbi Paletten i Viborg og med lidt halv lokale rødder, er publikum helt sikkert klar på at få en herlig oplevelse med bandet.

24 touren, kan glæde sit publikum med at have et helt nyt album med i bagagen..

Det nye album BLUES EUROPA, et fragmentarisk samlende album om nutid, fortid og fremtid baseret på personlige glimt fra frontmand Jens Unmacks liv.

Det er sammenstød og paradokser.

Begejstret blues. Triumferende melankoli.

For selv om alt virker til at køre af sporet, ånder Love Shop for at være til stede her og nu.

"Det er nok en mere åbent reflekterende plade fra min side.

En samling sange om, hvad der var, hvad det hele er blevet til, og hvad der skal ske.

Fik jeg nok ud af det hele?

Og hvor blev den ro af, som jeg voksede op med?

Livets gang og altings fart vikler sig ind i musikken, og der er noget smukt kaotisk over, hvordan verden kværner og pumper.

Så det er samtidig et album om det moderne liv, hvordan tilværelsen midt i denne konstante følelse af turbulens, har en masse valg og muligheder," fortæller Jens Unmack.

Albummet udkommer d. 13. oktober 23 efterfulgt af LS Nights - seks udsolgte Love Shop-koncerter i træk på Hotel Cecil.

Med album udgivelsen deler Love Shop singlen "Synd Og Skam", et elektronisk pumpende og stemningsfuldt indiepop-nummer med forvrængede synths og melankolske lydflader.

I sin lineære bevægelse tegner sangen en hyldest til det enlige kørerum i aftenmørkets anonymitet - en bekendelse til at være alene, men ikke til ensomhed.

Musikalsk som i ord afspejles det frirum, man i dag ifølge Unmack kun kan finde på en aftenkøretur på vejene.

På det nye album er også et nummer bandet har kaldt "Tilbage til Viborg", som sikkert er Jens Unmack som reflekterer over sin tid i Viborg...

Kom og hør nummeret og en forklaring på det på Paletten 27.04.24

Dørene åbnes kl 19.00

BEMÆRK: Obligatorisk garderobe for jakker og frakker samt for tasker og rygsække.

Entré: 250-270 kr

Køb/bestil billet