Spillestedet Harders

Møllergade 36, Svendborg

Lørdag den 27. april 2024, kl. 21.



Rock/Pop

Baloosh

Aarhusianske BALOOSH følger op på sit debutalbum "Ny Art" fra maj måned i år med singlen "Danser Med Dæmoner" og offentliggør i den forbindelse koncert på Harders.

"Danser Med Dæmoner" er den første single, de to barndomsvenner Baloosh og Omar har teamet op på. Samarbejdet er opstået på baggrund af deres lange relation, da de begge er opvokset i det samme kvarter i Bispehaven i Århus V. De to artister deler den samme hyper-melodiske tilgang til musikken og skriver begge om livet i ghettoen på godt og ondt. Sangen handler om at have nogle problemer eller svære ting i livet, som man ikke får taget hånd om, i momentet de sker. Og når det er tilfældet, så vender de ofte tilbage igen og igen, og ender måske med at sætte sig som traumer eller ar på sjælen. Livet kan dermed ofte føles, som en dans med de dæmoner man bærer med sig fra fortiden. Sangen er de to unge rapperes måde at udtrykke nogle af de her svære følelser på. Baloosh er en af de mest spændende sangere og rappere på den danske musikscene i dag. Med sin dybe lidenskab for musik og en unik lyrisk stil, har han hurtigt opnået anerkendelse for sine overbevisende, personlige og ærlige tekster. På sit debutalbum "Ny Art" manifesterede Baloosh netop dette, og han formår til stadighed at være den brobygger mellem genrer og udtryk og mellem klasserne i samfundet, som han tidligt i karrieren besluttede sig for han ville. Baloosh gjorde sin entré på den danske musikscene for blot tre år siden, hvor han bl.a. var en bærende del af DR- dokumentaren "Ghettostjerner". Hans anmelderroste debutalbum udkom i maj i år, efter han spillede Spot Festival. Over sommeren har han bl.a. optrådt på Roskilde Festival og Nibe Festival, samt været en tur rundt på GRØN koncert med L.O.C.

Entré: 170 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet