Kulturium Musikteater

Ishøj Østergade 28, Ishøj

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 20.



Rock/Pop

The Bowie Tribute

En kærlighedserklæring til Bowie. Oplev de udødelige hits - Rebel Rebel, Let's Dance, Starman, China Girl,. Under Pressure samt selvfølgelig Ziggy Stardust og mange flere - når the.

BOWIE tribute med international lyd og klasse hylder David Bowies
musikalske arv med kærlighed, energi og begejstring live fra scenekanten i Kulturium Musikteater.

Skulder ved skulder står publikum forventningsfulde i den tætpakkede koncertsal. Lyset dæmpes, og lyden af et damptog fylder rummet: Danske the BOWIE tribute dukker ud af røgen på scenen til de insisterende rytmer og toner af David Bowies ikoniske sang Station to Station. Forsangerens vokal holder publikum i et jerngreb - Bowie fylder rummet, hvis man lukker øjnene, er han der selv.

the BOWIE tribute - med karismatiske og velsyngende forsanger Michael Bjørn i spidsen - leverer magiske, kraftfulde og stemningsmættede versioner af Bowies legendariske sange med energi, nærvær og autenticitet.

Europas bedste bud på et Bowie-tribute band spiller med nerve og stor indlevelse sange fra David Bowies enorme katalog af udødelige numre - sange, der for altid forandrede samtidens syn på pop- og rockmusik.

Bandet hylder et musikalsk ikon - David Bowie - med begejstring og kærlighed!

Musikmagasinet GAFFA skriver om bandet:
"Forsanger Michael Saxe Bjørn får et naturligt fokus, for her er det HAM, "som er" Bowie - eller noget, der
ligner. Det bliver gjort så fint, nogen gange ligefrem underspillet, og med dyb respekt for det foreliggende materiale. Ind i mellem kunne et par lukkede øjne godt snyde, for "er det ikke...?". Det må have krævet timer alene på badeværelset for at få stemmen så tæt op ad Bowies unikke vokal "

Bandet er: Michael Bjørn (vokal og guitar), Ruoya Fanny (vokal/kor), Frank Larsen (bas), Lars Bertelsen (trommer), Finn Markwardt (keyboards) og John Kenneth (guitar) - som gennem de seneste 10 år sammen har hyldet Bowie på små og store scener, på festivaller og klubber i Danmark, Sverige og Tyskland.

Nummererede siddepladser i cafeopstilling. Billet 195 kr.

Entré: 100-195 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden