EsbjergLive - Kultunaut

 

3. maj 2017

øvrige

Onsdags Cafe Ninna Andreasen

Onsdags café m/. ninna andreasen
Ons. d. 3. maj 2017, kl. 18.
Tobakken
195 kr + evt. gebyr
Onsdags café m/. ninna andreasen

Vi vil i foråret introducere et nyt koncept, som vi kalder "Onsdag Cafe", et arrangement som foregår i vores ny istandsatte café, og et arrangement, hvor vi vil tilbyde jer en tallerken veltillavet aftensmad med et glas vin/ øl eller vand, efterfulgt af en koncert fra den intime Café scene med spændende danske og udenlandske navne. Alle koncerterne vil være mere eller mindre akustiske, og hele seancen har vi valgt at køre i tidsrummet kl. 18.00 - 21.00, så alle kan komme hjem i ordentlig tid.ikke noget natteroderi her. Dørene til Tobakscaféen vil være åbne fra kl. 17.30, og menuen til denne aftens Onsdags Café, vil være: Biksemad med spejlæg, rugbrød, sennep og rødbeder. Aftenens band: NINNA ANDREASEN. Drømmende, slingrende, halvdovent og jordnært underspillet med en krads personlig blanding af lugten fra værtshuset, Vesterhavets kyst og en brise af kaffegrums og dagdrømme, der gik ned sammen med solen over Nordsøen. Ninna Andreasen opererer i hverdagspoesiens domæne, hvor det ekstraordinære i det banale bliver tegnet op med kontrastfarver af alvor, humor, ømhed, nostalgi og harsk satire. Med to udgivelser i bæltet (Barske Banaliteter, 2013, og Sminkede Lig, 2015) har hun tegnet portrætter af folk og fæ, landevejsriddere, skattedirektører, tastaturkrigere og givet ømhedsmuntre refleksioner over sin egen barndom. Ninna træder op med en akustisk trio. Hvordan bliver jeg/vi placeret i TobaksCaféen?. Billetter købt under samme navn/tlf nr. bliver placeret samlet. Ønsker du/I anden placering er der mulighed for at henvende sig til heidi@tobakken.dk (Henvendelse skal ske mindst 2 dage inden arrangementet)

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies