10. august 2019

Gratis
øvrige

Esbjerg Kunstdage i roklubben, Fernisering

Igen i år kan man opleve kunsten gøre indtog i Esbjerg roklub. Esbjerg Kunstdage afholder fernisering i festligt lag lørdag d. 10. august kl. 14. Hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen åbner udstillingen.
Lør. d. 10. august 2019, kl. 14.
Esbjerg Roklub
Fri entré
Igen i år kan man opleve kunsten gøre indtog i Esbjerg roklub. Esbjerg Kunstdage afholder fernisering i festligt lag lørdag d. 10. august kl. 14. Hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen åbner udstillingen.

Esbjerg Kunstdage gør igen i år indtog i roklubben i forbindelse med festugen. Således er der lørdag d. 11. august kl. 14 fernisering af foreningens fællesudstilling i Esbjerg Roklub. Borgmester Jesper Frost Rasmussen åbner udstillingen. Det er blevet en skøn tradition at flytte ind i roklubben i festugen. Det maritime miljø byder på flotte rammer for en kunstudstilling, og roklubbens gæstfrihed gør det til en dejlig oplevelse for såvel udstillere som gæster. Der vil være lidt til ganen samt levende musik til ferniseringen.
Der er altid lidt nyt på beddingen når Esbjerg Kunstdage rykker ind i roklubben. Sidste år arbejdede kunstnerne med skulpturer i ugens løb. Tidligere år har såvel en robåd og derefter en kajak understået en kunstnerisk forvandling. I år har kunstnerne udfordret hinanden under et fælles tema, nemlig 'masken'. Kunstnerne vil i ugens løb derfor, hver især arbejde på deres individuelle bud på et kunstværk under dette tema. Det kan blive ret spændende, da en maske kan have mange formål og dermed udtryk. De færdige masker udstilles på festugens sidste dag.
Følg med på Esbjerg Kunstdages facebook-side for yderligere information i ugens løb.
Udstillingen i roklubben byder på en varieret udstilling af billedkunst og skulpturer, hvor materialerne er ligeså alsidige, lige fra det gængse akrylmaleri til akvareller og fotografi over til keramik, skrot, granit og meget mere.

I år er der 14 medlemmer der udstiller, siden sidste år er Janne Reese Kaalund vendt tilbage som medlem. Der udover udstiller Ragna Bak Hansen, Lilli Ann Gundestrup, Arne Gundestrup, Kim Frandsen, Helle Dam, Per Jørgensen, Evy Riber, Henning Peter Jørgensen, Ulla Holt, Berit Mathisen, Lív Ejdesgaard, Rúna Hansdóttir og Lotte Danger Pedersen

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies