Aflysninger pga. coronavirus
Mange events er aflyst, og I risikerer desværre at finde aflyste events i kalenderen. Vi anbefaler, at I tjekker ved arrangøren, om jeres event gennemføres eller ej.

12. februar 2021

Gratis
øvrige

Fernisering: Wunderkammer 3

Museet byder på en forfriskning og en præsentation af udstillingen, der i krydsfeltet mellem billedkunst og DNA-forskning adresserer livets store spørgsmål: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? Flere kunstnere vil være til stede.
Fredag den 12. februar 2021, kl. 17.30-19.
Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, Esbjerg
Gratis
Museet byder på en forfriskning og en præsentation af udstillingen, der i krydsfeltet mellem billedkunst og DNA-forskning adresserer livets store spørgsmål: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? Flere kunstnere vil være til stede.

Udstillingen er arrangeret sammen med DNA-forskerne Martin Sikora og Eske Willerslev. De arbejder med at udvinde viden fra livets usynlige, men samtidig mest fundamentale byggesten. Det DNA-materiale, som de undersøger fra f.eks. en tand, kan både afsløre detaljer om det individ, tanden stammer fra, og tilvejebringe viden om større populationer og folkevandringer. Men hvordan bliver denne viden vedkommende? Hvordan kan vi forholde os til det, vi ikke kan sanse? Og hvordan kan vi søge at forstå de dele af virkeligheden, vi ikke kan se? Det er spørgsmål, som udstillingen fremkalder.
Ved at forene forskernes resultater med den nyeste kunst vil Wunderkammer 3 give sådanne spørgsmål ny visuel form og gøre dem nærværende. I udstillingsrummet vil vi således både blive præsenteret for DNA-forskernes data og forskellige kunstneres fortolkninger af de samme data.
Ligesom Wunderkammer 1 og 2 bliver også den tredje udstilling i rækken en lystvandring drevet af nysgerrighed og overraskende opdagelser. Man vil bl.a. kunne opleve en 3D-printer printe et skelet af Homo Naledi, som levede for 200-300.000 år siden, filmiske fortolkninger af genetiske data og bio-kunstneres bud på, hvordan vi bliver i stand til at ændre på livets udvikling - alt sammen bundet sammen af en baldakin-agtig installation af knoglefund fra forhistorisk tid til i dag.

Det samlede projekt Wunderkammer er præmieret med Bikubenfondens udstillingspris VISION