line space

Dagene længes - lyset bryder frem

Tirsdag den 22. februar 2022, kl. 17-20.
Kongens Bøge, Søvejen 7, Græsted

Dagene længes - lyset bryder frem

Det tredje af fire arrangementer med naturformidling samt spisning og historiefortælling ved bålet. Parkering: P-plads ved Gillelejevej/Storkevadsvej over for skovvejen Hvideportevej.
Efter mørket kommer lyset
Vinteren er over os, men snart længes dagene, og vi vil igen kunne se og høre forårets farver og stemmer i skoven.
Hør og se denne gode historie på foreløbig fire arrangementer, som Nordkystfortællerne samarbejder med Nordsjællands Naturskole om. De fire arrangementer kan give deltagerne et indblik i, hvordan den mørke tid bliver lysere og lysere.
Temaet for arrangementerne hedder "Dagene længes - lyset bryder frem".

Også ved dette arrangement bliver man taget med på en kort naturvandring, hvor lederen af Nordsjællands Naturskole Niels Henriksen fortæller om naturen netop på denne dato, hvor dagens længde er tiltaget med 3 timer og 12 minutter i forhold til vintersolhvervet.

Efter vandringen samles man ved shelterpladsens bålplads, hvor der tilberedes et lækkert traktement, og hvor et par medlemmer af Nordkystfortællerne optræder med historier, der er inspireret af årstiden og det sted, arrangementet holdes.

For alle fire arrangementer gælder, at publikum ud over at få fortællinger og anekdoter får et unikt møde med naturen. Hver gang mødes man cirka en time før solnedgang, og man skilles først, når stjernerne glimter på himlen.

De fire ture afvikles på fire forskellige lokaliteter i Nationalpark Kongernes Nordsjællands område. Hvert sted har deres specielle kulturhistorie og biotop.
Billetter sælges med en rabatpris til alle fire ture, hvis de købes inden den 28. december 2021. Hvis man køber billet til tre arrangementer, får man det fjerde med gratis.
Det er selvfølgelig også muligt at købe billetter til arrangementerne enkeltvis. Arrangementerne henvender sig til både voksne og børn. Børn under 13 år kan deltage gratis.
Billetsalg sker udelukkende via Nationalpark Kongernes Nordsjællands portal:
www.nationalpark-kong-nord.nationalparkbooking.dk

De fire arrangementer:

Tirsdag 28. december 14:30 -18:00, P-pladsen Aggebo Skovvej, 3230 Græsted
Fredag 28. januar 16:00 -19:00, Vandkalven ved Asserbo Slotsruin
Tirsdag 22. februar 17:00 - 20:00, Kongens Bøge Gribskov/Esrum Sø
Tirsdag 29. marts 19:00-22.00, Søborg Slotsruin

Husk, dårligt vejr findes ikke. Kun dårlig påklædning. Husk tøj og fodtøj efter vejret
Arrangeret af Nordkystfortællerne.
Pris: Entré: 125 kr


Se mere om stedet