Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

I SAMARBEJDE MED KULTUNAUT.DK

kultunaut
Hver dag året rundt er der spændende aktiviteter overalt i Guldborgsund Kommune.
Vælg kategori og dato i kalenderen nedenfor.
VÆLG KATEGORIER
- eller søg efter aktiviteter


Grarup allstars.

Det er seks fænomenalt dygtige musikere, og de spiller og synger ganske enkelt forrygende, med stor sikkerhed, opfindsomhed, charme og stærkt smittende spilleglæde.

Grarup Allstars
Med super-ekvilibristen Uffe Steen på guitar, orgel-fænomenet Palle Hjorth fra Krebs/Falch og Peter Sommer, Niels Mathiasen fra Gnags's soulfyldte sax, Johnny Madsens bassist Niels Nello Mogensens bundsolide groove, Esben Bach's virtuose trommespil og Margrete Grarups enestående vokal kan det kun blive en speciel aften!

Brønderslev 2016:

Grarup Allstars gav i lørdags sit publikum en berusende og uforglemmelig koncertoplevelse, da det stjernespækkede hold leverede en præstation i verdensklasse. En formidabel behersket og helt igennem overlegen formidling af både nye og gamle blues og soul numre. Koncerten blev fremført med stor seriøsitet og humor og efterlod publikum rørt og stakåndet. En overvældende musikalsk oplevelse udover det sædvanlige. Helhedsoplevelsen springer skalaen. I særdeleshed en fuldkommen enestående koncertoplevelse."

CD'en fra januar 2017 - That's What Love Can Do - LIVE - nomineret til DMA 2017

Anmeldelse Bluesnews.dk:

That's What Love Can Do - Live, er bluesmusik af høj, høj klasse. Der bliver ganske enkelt spillet blændende veloplagt. Og som sådan er de en gave til den danske bluesscene."

Grarup Allstars - Blå Festival Aalborg 2017

Grarup Allstars har ikke sit navn uden grund. Det er seks fænomenalt dygtige musikere, og de spiller og synger ganske enkelt forrygende, med stor sikkerhed, opfindsomhed, charme og stærkt smittende spilleglæde.

Det var simpelthen fra starten en fornøjelse at høre dette band, som må være en stærk kandidat til titlen som Danmarks mest velspillende orkester. De lignede et band, der hyggede sig med at spille sammen, og den slags stemning smitter af på publikum.

Et af koncertens højdepunkter blev George Gershwins "Summertime", som Margrete Grarup sang så fænomenalt smukt, at Bluesnews.dk's udsendte ikke var den eneste, der fik en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Flot, flot! Hun var simpelthen sublim i sin kontrol, sine fraseringer og sin indføling - hun må være Danmarks bedste bluessangerinde lige nu. Jakob Wandam, Bluesnews.dk

Ollerup Fyn feb. 2018:

Nu er medlemmerne ingen vårharer, men denne aften spillede de med ungdommelig energi og med et utroligt overskud. Faktisk står denne koncert som den måske bedste af de mange, undertegnede har oplevet med dette orkester, og det siger ikke så lidt.

Grarup Allstars leverede med andre ord et brag af en koncert og blæste publikum bagover med deres blues- og soul-orienterede musik leveret med styrke, sammenhold, gensidig respekt, topkompetence, udadvendthed, lethed og et utroligt drive. Peter Widmer, Bluesnews.dk

Dato: Fre. d. 7. december 2018
Tidspunkt: kl. 20.30
Sted: Teatret Masken , Kulturforsyningen, Voldgade 1 , Nykøbing F
Entré: (Entré: 200)