Teaterfoyeren

Østergågade 2, Nykøbing F

Fredag den 19. april 2024, 20:00 - 23.00.



Jazz

PS Swingband

Riverside Jazz Club præsenterer: PS SWINGBAND

PS Swingband spiller swingmusik, der har sin fornemmelse dybt begravet i 30'ernes måde at spille på. De har hentet inspiration fra danske Svend Asmussen og den legendariske franske gruppe Quintette of the Hot Club de France. Den bestod af gypsy-guitaristen Django Rheinhardt og violinisten Stéphane Grapelli. I årene 1933 - 1939 var de en af Europas mest populære og eftertragtede jazzgrupper.

PS Swingband lægger vægt på tæthed, spilleglæde og overraskelser, men er loyale over for den originale spillestil. Melodien og sangen har en fremtrædende plads i numrene, men formen og sounden fremfører de helt i deres egen humørfyldte stil.

Orkesteret består af garvede jazzmusikere fra Silkeborg og Aalborg, hvoraf Per Sørensen, guitar, Torben Nickelsen, bas, og Esben Kjær, violin, har spillet sammen siden 1992. Kim Mouritzen, guitar, kom til i 1997.

Der venter tilhørerne nogle spændende improvisationer, smittende spilleglæde, sang og spontanitet som de har optrådt med over hele Danmark, Norge, Tyskland og Holland.

Entré: Entre for medlemmer: 60,00/100

Læs mere på hjemmesiden