Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse

Torsdag den 9. maj 2024, 19:30 - 21:00.



Klassisk

Koncert med De 3 Kongelige Sopraner i Koncertsalen Højskolen Marielyst

Oplev De 3 Kongelige Sopraner, Charlotte, Karen og Pernille, når de med stor indlevelse og et glimt i øjet giver koncert.

De tre sopraner bedre kendt som Charlotte Meldgaard, Karen Dinitzen og Pernille Bruun er garant for et sandt musikalsk festfyrværkeri. Hér får du smægtende opera-arier, populære operettetoner, hitsene fra musicalens verden og perler fra den nordiske sangskat.

Alle har de deres gang på Det Kongelige Teater, hvor de hver især udfylder vigtige pladser i det berømmede Operakor.

Debuterede i 2003
De 3 Kongelige Sopraner debuterede sammen i sommeren 2003 i Tivoli. Siden har de opbygget et imponerende show, som de med stor succes turnerer rundt med overalt i landet. Det omfangsrige repertoire spænder lige fra Wagners prangende Valkyrieridt og klassikeren over dem alle O mio babbino caro til den evigt unge Viljalied samt Carmens uimodståelige Habanera. Undervejs runder de tre sangere også de udødelige amerikanske evergreens og Normann Andersens Musens Sang.

Alt sammen tilsat den nødvendige dosis drama og med en sjældent set indlevelse og energi - for ikke at glemme det uundværlige glimt i øjet.

Billetter
Billetter koster 125 kr. + gebyr. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab. Husk at indtaste dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke.

KØB BILLET

Entré: DK75 - DK125

Læs mere på hjemmesiden