Folk/Vise/Country

Koncert med troubadouren Thomas Kjellerup

Pris: (Entré: 100 kr)
Sted: Tørning Mølles Støttekreds, Tørningvej 6, Vojens.
Arrangør: Tørning Mølles Støttekreds
Koncert med troubadouren Thomas Kjellerup
Hvis Den Danske Sangskat er et udstrakt landskab med åbne vidder, grønne bakker, mørke skove og hvide strande, så er Thomas Kjellerups sange den rislende bæk, der snor sig hele vejen igennem landskabet.

Man mærker mulden i troubadourens sange, samhørigheden med det, vi kommer fra, slægten, bondelandet, værdierne og kærligheden til alt, hvad der taler med naturens stemme. Thomas Kjellerup bliver ofte kaldt en moderne troubadour, men ikke af ham selv! En stor del af sangskriverens opmærksomhed er mest rettet mod fortiden, og hvis det lykkes ham at skrive et vers, der lyder som noget fra gamle dage, så er han nærmest lykkelig - han går altid efter det tidløse. Af samme grund rammer mange af hans sange ofte ind i det evigtgyldige, og i det, som har været fælles for os mennesker til alle.

Billetter kr. 100 inkl. kaffe og lagkage købes på telefon 25759455 eller mail KLIK HER.