Vil du være med til at fejre SAXBO's 90-års fødselsdag?

Det verdenskendte stentøjsværksted, SAXBO, er kendt af de fleste Herlevborgere for sin let genkendelige bygning med den indbyggede runde ovn på hjørnet af Vindebyvej og Herlev Hovedgade.

I 2019 er det 90 år siden SAXBO's grundlægger, Nathalie Krebs, ville skabe noget helt nyt og moderne keramik, og som skulle være til at betale for alle. Og værkstedet blev kendt både i hele Danmark og rundt omkring i verden. Ikke mindst mange Herlevborgere kunne købe den fine keramik 'ved døren' til de helt rigtige priser.
Gammelgaard ønsker at fejre en af Danmarks første og sejeste kvindelige iværksætter, kemiingeniøren Nathalie Krebs, der viede hele sit liv til at tiltrække nogle af Danmarks bedste kunstnere til værkstedet i Herlev, hvor hun udviklede de mest fantastiske glasurfarver, og hvor hun til det sidste viste hvilket stof og styrke hun selv var gjort af.
Hvis du er så heldig at eje noget SAXBO-keramik - og vil låne det ud til Gammelgaard under udstillingen - vil vi med glæde tage imod det på Gammelgaard under hele festugen 27. -31. august

Arrangement detaljer

Dato: Tirsdag den 27. august 2019, kl. 10-17.
Sted: Gammelgaard Kunst- og Kulturcenter, Gammel Klausdalsbrovej 436, Herlev
Pris: (Fri entré)