Musik
Midnight Blues @Hvidovre Musikråd

Medborgerhuset (Kometen)
Hvidovrevej 280, Hvidovre
Lørdag den 15. februar 2020, kl. 21.
Hvidovre Musikråd inviterer til Biker Blues Rock med garanti for total gang i den!
Arrangeret af Hvidovre Hovedbibliotek.

Er der nogen, der i den grad kan sætte gang i en fest, så er det trioen Midnight Blues. Bandets karakteristiske udgave af bluesrock kalder de selv for "Biker Blues Rock," og der er virkelig smæk på, når de tre rutinerede musikere går i gang. Danmarks bedste blues rock-trio består i dag af Peter Domtorp, guitar og vokal, Carsten Olsen også kendt som "Den skaldede kok", Bas og vokal, samt Klaus Nielsen på trommer og vokal. Denne aften med special guest Mikkel Henderson på keyboard!

Med alle de kendte klassikere, glade kommentarer og masser af god musik, bliver det ikke andet end en forrygende aften.

Midnight Blues har slået sit navn fast i det ganske danske liveland, som synonym for den energiladede Blues Rock med hovedvægten på, at give publikum 100% rockgaranti. Det er i alt blevet til 8 albumudgivelser for energiske band siden 1999 og et hav af gæsteoptrædener i diverse Radio- og Tv-shows.

Siden trioens andet album Holy Water har man også i udlandet fået ørerne op for bandets kontante musik, og som et resultat heraf har Midnight Blues i årenes løb haft æren af at være support og special guest for bands som Deep Purple, Bryan Adams, Thin Lizzy og Status Quo - bare for at nævne nogle af de mange store internationale bands, som drengene har turneret med.

Koncerten er stående, og døre åbnes en time inden koncertstart.

Der lægges et billetgebyr på 5 kr. oven i billetprisen
Køb/bestil billet
(Entré: 125 kr)
Udstilling
Børn
Erhverv
Sport og motion
Teater
Foredrag
Musik
Undervisning
Litteratur
Film
Natur
Øvrige