Musik
Peter Belli - Udsolgt!

Hvidovre Medborgerhus
Hvidovrevej 280, Hvidovre
Tor. d. 14. december 2017, kl. 20.
Ulvens sidste hyl! Det er lykkedes Hvidovre Musikråd at få Peter Belli til byen som sidste ordinære stop på den igangværende afskedsturné.


Koncerten sætter punktum for et langt turnéliv, da Peter har valgt at parkere turbussen i garagen. Dette bliver derfor den sidste ordinære turnékoncert, i byen hvor Peters musikalske karriere startede tilbage i starten af 60'erne i bandet The Trefters.

Siden dengang i 60erne hvor det hele startede, har Peter Belli givet tusindvis af koncerter, indspillet mere end 40 albums og kørt et ukendt antal kilometer rundt i landet for at optræde for publikum. Fødselsattesten siger 1943 - og i en alder af 73 år har Peter Belli besluttet sig for at skrue ned for tempoet.

Men først efter endnu en stor tur rundt i Danmark - og efter at have indspillet dét ene album, der bare skulle laves:

"Det er efterhånden 10 og 12 år siden jeg lavede de to intime albums "Sange fra Blomstersengen" og "Når timerne bliver små". Fra starten var ideen at lave tre albums der skulle høre sammen, det er bare først nu vi er klar til treeren."

Albummet "Som boblerne i bækken" udkom i november og rummer udvalgte danske sange - i bruttotruppen er der numre med bl.a. Magtens Korridorer, De Eneste To, Sys Bjerre, Marie Key og Ramus Walter.

Oven på albummet er Peter Belli på en sidste stor tur med det faste band De Rejsende, og derefter tænker han at køre band-bussen i garage:

"Jeg har mere eller mindre stået stand by de sidste 50 år, altid klar til spille overalt hvor de kaldte på mig. Men efter 2017 vil jeg kun spille udvalgte koncerter, hvor jeg føler at sammenhængen er rigtig. Det er hårdt altid at skulle stå klar med et toptunet band - og derfor vil jeg nu sige farvel til den del af karrieren, med en sidste stor tur rundt til spillesteder og festivaler."

Peter Belli lægger dog vægt på, at han ikke stopper helt med musikken:

"Det tror jeg aldrig kommer til at ske. For mig er det ligeså naturligt at synge som at trække vejret - og begge dele holder jeg nødigt op med... Men altid at være klar til at rykke ud - eller skulle sætte mig op til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Og gør det forhåbentlig med et rigtig godt album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band. Hvad der så sker derefter, det kan kun tiden vise.."

Dørene åbner kl. 19, og koncerten starter kl. 20. Det er en siddekoncert med unummererede pladser.

Billetter kan købes via Billetlugen eller HvidovreBibliotekerne.
Køb/bestil billet
(Entré: 175 kr. inkl. gebyr) Hjemmeside
Udstilling
Børn
Erhverv
Sport og motion
Teater
Foredrag
Musik
Undervisning
Litteratur
Film
Natur
Øvrige