Musik
The KutiMangoes - koncert og filmvisning

Frihedens Idrætscenter
Hvidovrevej 446, Hvidovre
Lør. d. 18. november 2017, kl. 19.
Det er lykkes Hvidovre Musikråd at få de anmelderroste og prisvindende The KutiMangoes til Hvidovre. Denne lørdag aften byder på energisk afro-beat-koncert samt visning af den spændende musikdokumentarfilm Bamako Play.


Danske The KutiMangoes' nye udgivelse "Made in Africa" begejstrer anmeldere, radioværter og publikum fra London til Ouagadougou. Efter en række udsolgte koncerter i Tyskland vender det DMAvindende afro-beat band næsen mod Hvidovre i november.

The KutiMangoes blev dannet i 2012 af Gustav Rasmussen og Michael Blicher. Med en sound, der trækker på både Fela Kuti og Charles Mingus var deres mål ikke at forsøge at lyde som afrikanske musikere (hvordan kunne de også det?) men at blande kulturerne og skabe en ny, global lyd.

Debutalbummet "Afro-Fire" blev nomineret til 5 Danish Music Awards og vandt priserne for "Best World Music Album" og "Best World Music Track" og bragte bandet på turné i Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten såvel som Danmark.

"Musikken bliver levende for os når vi deler den - både ved at skabe den sammen med andre og ved at dele den med vores publikum" - udtaler Gustav Rasmussen og fortsætter: "Det er én af grundene til at vi forelskede os i afrikansk musik for længe siden - for dens måde at forene krop, hjerte og øre og for dens tradition der forener alle der deltager."

Før koncerten vises dokumentarfilmen Bamako Play. Her følger vi The KutiMangoes til Burkina Faso og Mali, og vi oplever bandets samarbejde med lokale afrikanske musikere. For hvordan møder vestlig musik den traditionelle afrikanske musik under optagelserne af et nyt album?

Dørene åbner kl. 19. Filmvisningen starter kl. 20, og så er der koncert på 2 sæt af 50 min.

Billetter koster kan købes via Billetlugen eller HvidovreBibliotekerne.

Det er en siddekoncert, men man er også meget velkommen til at danse ;-)
Køb/bestil billet
(Entré: 100 kr. inkl. gebyr) Hjemmeside
Udstilling
Børn
Erhverv
Sport og motion
Teater
Foredrag
Musik
Undervisning
Litteratur
Film
Natur
Øvrige