Musik
Spirit of New Orleans i Gårdhaven @Hvidovre Musikråd

Hvidovre Rådhus
Hvidovrevej 278, Hvidovre
Lørdag den 31. august 2019, kl. 14 i gårdhaven.
Hvidovre Musikråd inviterer til swinging jazz i Rådhuset gårdhave.
Arrangeret af Hvidovre Hovedbibliotek.

Denne august eftermiddag, bliver det forhåbentligt flot sommervejr igen, når The Spirit of New Orleans lægger vejen forbi gårdhaven i Hvidovre Rådhus (på bagsiden af selve Hvidovre Rådhus). Rådhus-kantinen står igen for god mad & drikke til rimelige priser.

Musikken starter kl. 14.00 og dørene åbnes 1 time før, så publikum kan nå at forsyne sig.

I tilfælde af regnvejr flytter koncerten ind i rådhusets kantinen.

The Spirit of New Orleans er i dag ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre musikken levende. Orkestret spiller ragtime, blues, marcher, lovesongs, evergreens, egne kompositioner og gospel og spirituals.

Udover de musikalske kvaliteter, lægger orkesteret stor vægt på at skabe stemning gennem en god kontakt til publikum med musik og sang langt ud over scenekanten.

Orkesteret blev dannet i 1990 på initiativ af Preben Nissen med ønsket om at spille et repertoire bestående af gospel, spirituals, hymns og traditionel jazz. Alt sammen musik med dybe rødder i grundlaget for New Orleans-jazzen.

Bandets medlemmer:
Preben Nissen: Trombone, piano og vokal
Carsten Henningsen: Banjo, guitar og vokal
Stig Nielsen: Saxofon
Jan Schiöpffe: Trommer
Kim Holm Nielsen: Bas

Dørene åbner en time før koncertstart

Der lægges et billetgebyr på 5 kr. oven i billetprisen
Køb/bestil billet
(Entré: 65 kr)
Udstilling
Børn
Erhverv
Sport og motion
Teater
Foredrag
Musik
Undervisning
Litteratur
Film
Natur
Øvrige