Tilføj arrangement

Tribute to papa bue.

Sted: Elmegade 16, Kalundborg
Entré: (Entré: Medlem Kr. 100,- Gæst kr. 150,-)
Facebook: Del
TRIBUTE TO PAPA BUE.

Da Arne Papa Bue døde i 2011, kunne det have været afslutningen på en mere end 50 års lang epoke for Danmarks gennem tiderne mest populære jazzorkester. Papa Bue's Viking Jazzband var allerede fra sidst i 50erne en institution i Danmark. Papa Bue havde opnået bred folkelig popularitet med bl.a. "Nyboders Pris", "Olsen Banden" og "Sidder på et værtshus" og "Hun misted' den en nat på d'Angleterre". Samtidig var bandet forblevet man tro mod jazzen og spillede og indspillede med en lang række af jazzens koryfæer.

Papa Bue modtog adskillige guld- og sølvplader og opnåede hits også i Tyskland, Holland, Norge, Sverige og England - sågar en millionsælger, der lå 44 uger på den tyske hitliste. Meget usædvanligt for et jazzorkester.

Papa Bue var også kendt uden for Europa. Der var succesfulde turnéer i Fjernøsten, Australien, Afrika og i Amerika med fornemme anmeldelser i bl.a. New Orleans og New York.

Efter Arne Bues død blev enken Bente Bue kontaktet af mange, der ønskede at arrangere mindekoncerter. Sammen med Erik "Krølle" Andersen, der havde været Papa Bues klarinettist i en årrække, satte hun et band sammen af musikere, der alle havde været tilknyttet Papa Bue's Viking Jazzband. Med udsolgte mindekoncerter i Danmark og Sverige var det oplagt at videreføre Papa Bues musik, og orkestret er siden fortsat under navnet "TRIBUTE TO PAPA BUE".

Medlemmerne er Erik "Krølle" Andersen (klarinet og leder), Jack Andersson (trompet). Ole "Fessor" Lindgreen (trombone), Per Jakobsen (piano og sang), Jens Sølund (bas) og Henrik Simonsen (trommer)..


I samarbejde med
Facebook Twitter Instagram
 

 
Kalender

 
Kalender
0