Tilføj arrangement

Vestsjællands Veterantog er igen på banen.

Sted: Jernbanevej 6, Høng
Entré: (Pris: Kr140 /110 /70 - Børn 4-12 år ½ pris)
Hjemmeside: link
Facebook: Del
Der er planlagt kørsel med veterantog fra Gørlev via Høng til Slagelse og retur alle søndage i juli samt første søndag i august. Udover en tur fuld af jernbanenostalgi vil de rejsende få en oplevelse af den smukke Vestsjællandske natur i sommerdragt. Der er køres med foreningens velholdte sidebanetog, det herlige gamle motortog af mærket 'Triangel' bestående af to benzinmotorvogne bygget i hhv. 1926 og 1927 på De Forenede Automobilfabrikker i Odense. - Det er stadig de originale motorer, der driver toget henover skinnerne. Toget medtager ligeledes en historisk træbeklædt 2-akslet personvogn med åbne endeperroner fra 1920'erne.

For at give passagererne fuld sikkerhed og tryghed under rejsen følger Vestsjællands Veterantog naturligvis sundhedsmyndighedernes anvisninger, både hvad angår social afstand og hygiejne. - I det hele taget bør publikum følge togpersonalets anvisninger med hensyn til sidepladser m.v. Derfor er det en god idé at møde op i god tid inden togafgang.

Billetsalg finder kun sted på endestationerne, hvor der kan betales med mobile pay eller eventuelt kontanter. Der er mulighed for at handle forfriskninger i boden på Gørlev Station. - Her kan de rejsende samtidig nyde den autentiske atmosfære omkring et gammeldags stationsmiljø med bl.a. vandkran, kulkran, meldeklokke m.m. Og selvfølgelig er togets personale iklædt datidens jernbaneuniformer, alt sammen med til at skabe det rette jernbanemiljø, fra den tid da farfar var dreng


I samarbejde med
Facebook Twitter Instagram
 

 
Kalender

 
Kalender
0