Det sker på Bispebjerg
Her finder du de arrangementer og events, der er planlagt i Bispebjerg bydel. 

Du kan søge efter specifikke events, eller vælge at gennemse alle kommende arrangementer.

Mangler dit arrangement eller event på listen, så kan du selv lægge det ind. Klik på Opret event og følg vejledningen.
Gå tilbage
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Events


Forældre-saloner.

Bibliotekerne i Kultur N byder velkommen til Forældre-saloner - seminarer og workshops for forældre om børns sprogudvikling og læseforståelse.

Gratis for forældre til børn i alderen 0-10 år. Tilmelding ved henvendelse til bibliotikar Dorte Rugtved via: dorugt@kk.dk

Salonerne foregår som seminarer og workshops, hvor I som forældre til børn i aldrene 0-10 år kan lære om, hvordan jeres børn kan få styrket deres læseevner, læseforståelse og sproglige udvikling. De enkelte saloner er tilrettelagt efter jeres børns aldre og efter foredragsholdernes særlige viden. De små babyer er naturligvis velkomne, og vi tager forbehold for amning, sovning, skiftning mm. Der vil desuden blive serveret kaffe/te, og det er gratis at deltage.

Børn 6-12 måneder: Sprogstimulering
  • 1/9 - Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5


kl. 10-11

Sprogstimulering ved Sofie Bay. Denne salon omhandler børns tidlige sprogudvikling fra 6 -12 mdr. Sofie har udviklet indhold til projektet "Fra ord til mor" i samarbejde med Dansekapellet, Blågården og Nørrebrohallen/Osramhuset. Sofie er uddannet didaktiker og har arbejdet med børns sprogudvikling over en længere periode.

("Fra ord til mor" er sprogstimuleringsøvelser primært for familier, hvori der tales flere sprog. Det foregår i Korsgadehallen tirsdage kl. 15-16 og er gratis at deltage i. For forældre og børn på 6-12 mdr. Tilmelding: dorugt@kk.dk )

Børn 0-12 måneder: Sprogstimulering
  • 10/9 - Nørrebro Bibliotek, Nørrebrogade 208
  • 24/9 - Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290
  • 6/10 - Biblioteket Rentemestervej 76


kl. 16-17 alle dage

Sprogstimulering for de mindste ved Anne Marie Maquardsen, der er pædagogisk konsulent og ekspert i metodisk dialogisk læsning. Salonen omhandler temaer som tur-tagning, gentagelser, spejling og følelser med mere, når vi taler med de allermindste børn.

Børn 2-4 år: Dialogisk læsning
  • 1/9 - Nørrebro Bibliotek, Nørrebrogade 208
  • 8/9 - Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5
  • 15/9 - Husum Bibliotek Frederikssundsvej 290
  • 22/9 - Biblioteket Rentemestervej 76


kl. 15.30-17.30 alle dage

Om metoden 'dialogisk læsning' ved Anne Marie Maquardsen. Metoden går ud på at samtale om bogen, læse bogen flere gange på forskellige måder, og om at have en dialog med det barn, du læser højt for, sideløbende med, at du læser højt. Det overordnede formål er, at barnet gradvis udvikler sig til at være den, der 'fortæller' billedbogen. Oplæg og workshop varer ca. 2 timer.

Børn 5-6 år: Læs i børnehaveklassen
  • 15/9 - Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5
  • 22/9 - Nørrebro bibliotek, Nørrebrogade 208
  • 6/10 - Husum Bibliotek, Frederikssundsvej 290
  • 13/10 - Biblioteket Rentemestervej, Rentemestervej 76


kl. 16-17 alle dage

Styrk dit barns læsning i børnehaveklassen ved Nanna Gregersen. Nanna har stor viden om børns læsning og litteratur til den første læsning og er læreruddannet med mange års erfaring i læseforståelse. Oplægget varer ca. 1 time

Børn 5-10 år: Fra billedbøger til højtlæsning
  • 9/9 - Husum Bibliotek, Frederikssundsvej 290
  • 16/9 - Nørrebro Bibliotek, Nørrebrogade 208
  • 23/9 - Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5
  • 21/10 - Biblioteket Renemestervej, Rentemestervej 76


kl. 16-17 alle dage

Fra billedbøger til højtlæsning: Hvad sker der, når bogen bliver sværere? Ved Betina Falsing, master i børnelitteratur med fokus på billed- og kapitelbøger. Oplægget varer ca. 1 time.

Forældre-saloner er støttet af Nordea-fonden
FAKTA Dato: 01/09/2020 - 21/10/2020
Tidspunkt: kl. 10-17
Sted: Biblioteket Rentemestervej
Adresse: Rentemestervej 76