VESTERBROBASEN

Velkommen til Vesterbrobasen - Vesterbros nye bydelsportal. 

Brug siden til at finde ud af hvad der sker på Vesterbro - opret arrangementer og debatter og find oplysninger om lokale foreninger og bestyrelser. Alle foreninger, institutioner, netværk og bestyrelser i bydelen kan oprette sig i bjælken øverst.

Søg efter forening, institution eller projekt på Vesterbro


Find arrangementer på Vesterbro

Gå tilbage
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Events


Aimard, Schubert & Chopin.

Solist: Pierre-Laurent Aimard. Musik af Bach, Schubert, Chopin, Schumann og Bartók. Aimard er en af de få pianister, der med lige stor ekspertise spiller musik fra barokken til nutiden.

Det understreges også af, at han har vundet stort set alle priser for sine indspilninger af henholdsvis Bach, Ives og Messiaen.

Den franske stjernepianist Pierre-Laurent Aimard rejser verden rundt og optræder med orkestre som f.eks. New York Filharmonikerne, Gewandhausorkestret og Wiener Filharmonikerne, ligesom han giver solo recitals på de førende scener og festivaler og i en årrække var kunstnerisk leder af Aldeburgh Festival.

Den moderne musik har hans særlige opmærksomhed - f.eks. var han medstifter af Ensemble InterContemporain på opfordring af Pierre Boulez - og han har arbejdet tæt sammen med komponister som Kurtág, Ligeti og Stockhausen.

Dette balanceres med den øvrige klaverlitteratur - f.eks. spiller Aimard dette forår den ene dag Ligeti med Cleveland Orkestret under ledelse af Welser-Möst, og den næste dag Ravel med München Filharmonikerne under ledelse af Gergiev, samt solokoncerter med musik af Chopin og Messiaen, samt Beethoven og Schubert.

Aimard er meget omhyggelig med at sammensætte sine koncertprogrammer og har til Tivoli lagt et program, der kredser omkring dansen i klavermusikken, sådan som man hører det hos Bach, Schubert, Chopin, Schumann og Bartók. Det helt præcise program pusler Aimard på plads i løbet af foråret, men sikkert er det, at elegantierens fingre vil danse raffineret og gennemtænkt formfuldendt hen over tangenterne, sådan som Aimard er kendt og prisbelønnet for gennem sin bemærkelsesværdige karriere.

Koncerten er og tilgængelig for abonnementskøb i abonnementet INTERNATIONALE PIANISTER
Køb/bestil billet
FAKTA Dato: 13/08/2017
Tidspunkt: kl. 15
Sted: Tivolis Koncertsal
Adresse: Vesterbrogade 3