Kunne ikke hente 'http://www.vesterbrobasen.dk/cal1.aspx' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'http://www.vesterbrobasen.dk/cal1.aspx' indenfor 15 sek.
Gå tilbage
I samarbejde med www.kultunaut.dk

Events


Barefoot Records @ H15, Copenhagen Jazz Festival 2018.

Musikerkollektivet og pladeselskabet Barefoot Records består af syv musikere fra den eksperimenterende del af Københavns jazzscene. På Copenhagen Jazz Festival 2018 præsenterer de 23 vidt forskellige og sprængfarlige koncerter på H15(Halmtorvet 15).

Barefoot Records @ H15,

Copenhagen Jazz Festival 2018

Fra teatralsk noise-impro og brazil over fake-ragtime, hiphop og freejazz til lydcollager med referencer til moderne partiturmusik.

Musikerkollektivet og pladeselskabet Barefoot Records består af syv musikere fra den eksperimenterende del af Københavns jazzscene. På Copenhagen Jazz Festival 2018 præsenterer de kollektivet 23 vidt forskellige og sprængfarlige koncerter på Kødbyens nyåbnede spillested H15.

Hver af Barefoot Records musikere har forberedt en håndfuld koncerter med konstellationer de selv er en del af. Der derfor god grund til at vente sig 23 fuldstændig forskellige koncertoplevelser, dog med et højt abstraktionsniveau og et stort fokus på improvisation som fællesnævner. Ugen sluttes af med en stor fælleskoncert hvor alle Barefoots musikere optræder sammen under navnet Bigfoot.

Det kan lyde udfordrende - og det er det også - men H15's nyåbnede lokaler er den perfekte ramme til at få forlænget sine ører og udvidet sin musikforståelse med en kold øl i hånden.

Programmet byder også på en håndfuld internationale navne som Rudi Mahall (Tyskland), Henrik Walsdorff (Tyskland), Jacek Mazurkiewicz (Polen) og Paul Wacrenier (Frankrig).

Barefoot Records blev stiftet i 2006 og blev hurtigt døbt "one of the most interesting new labels in Danish jazz" af AllAboutJazz. Kollektivet består p.t. af syv musikere fra Danmark, Polen, Norge og Sverige der, udover at organisere koncerter, også står for et stadigt voksende katalog på indtil videre 52 pladeudgivelser.

Koncerterne er støttet af Statens Kunstfond, DJBFA, JazzDanmark og Vesterbro Lokaludvalg
FAKTA Dato: 11/07/2018 - 15/07/2018
Tidspunkt: kl. 14
Sted: Halmtorvet
Adresse: Halmtorvet 15