|
|
|
Mellem Rusland og Ukraine: fem store forfattere.
I denne spændende forelæsningsrække præsenterer vi hovedværker af fem indflydelsesrige forfattere fra det 19. og 20. århundrede i krydsfeltet mellem Ukraine og Rusland.
// Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet //
I denne spændende forelæsningsrække præsenterer vi hovedværker af fem indflydelsesrige forfattere fra det 19. og 20. århundrede i krydsfeltet mellem Ukraine og Rusland. Nikolaj Gogol, Anton Tjekhov, Isaak Babel, Anna Akhmatova og Mikhail Bulgakov hører traditionelt til russisk litteraturkanon, men har ligeledes sit ophav i Ukraine.
Vi læser forfatternes hovedværker i deres egen ret, men inddrager også kampen om den fælles kulturarv, som er blevet aktualiseret og skærpet af Ruslands invasion af Ukraine.
Spændvidden er stor i materialet, både historisk, geografisk og kunstnerisk, og vi kommer forbi både prosa, poesi og drama. Hos modernisten Isaak Babel følger vi den røde rytterarmé i den polsk-sovjetiske krig 1919-1920 (herunder i området for det nuværende Ukraine), mens digteren Anna Akhmatovas 'Requiem' giver stemme til Stalintidens lidelser.
Med Gogols 'Døde Sjæle' rejser vi rundt i imperiets fortabte provinser, skildret i en særegen blanding af realisme og fantastik. Provinsen er også scene for Tjekhovs berømte drama 'Mågen' om livets skuffelser, og fantastikken videreføres i Bulgakovs 'Mesteren og Margarita', hvor djævelen besøger 1930ernes Moskva.
Forelæsere og tilrettelæggere er cand.mag. og ph.d.-studerende Jesper Nyeng og cand.mag. Peter Hessellund Jeppesen. Man kan med fordel læse værkerne forud eller undervejs i rækken, men det er ikke en forudsætning for at deltage.
Program:
Mandag. 8/4/24 kl. 11.15 - 13.00 Introduktion + Isaak Babel, 'Rytterarmeen' Jesper Nyeng, cand.mag. i russisk sprog og kultur
Mandag. 15/4/24 kl. 11.15 - 13.00 Nikolai Gogol, 'Døde Sjæle' Peter Hessellund Jeppesen, cand.mag. i østeuropastudier med fokus på klassisk russisk litteratur og litterær oversættelse
Mandag. 29/4/24 kl. 11.15 - 13.00 Anna Akhmatova, 'Udvalgte digte 1910-1965' og 'Requiem' Jesper Nyeng, cand.mag. i russisk sprog og kultur
Mandag. 6/5/24 kl. 11.15 - 13.00 Anton Tjekhov, 'Mågen' Peter Hessellund Jeppesen, cand.mag. i østeuropastudier med fokus på klassisk russisk litteratur og litterær oversættelse
Mandag. 13/5/24 kl. 11.15 - 13.00 Mikhail Bulgakov, 'Mesteren og Margarita' Jesper Nyeng, cand.mag. i russisk sprog og kultur
Pris (for hele forelæsningsrækken) Standard 695,00 kr. Studerende 350,00 kr.
Billetter købes via Folkeuniversitetet
Mandag den 13. maj 2024, kl. 11.15-13.
Entré: 350-695 kr
Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, Kolding
|
|
|