I samarbejde med www.kultunaut.dk
Det sker i dag - Søg i kalenderen - Indtast arrangement - Din huskeliste  
Koncerter - Udstillinger - Teater - Foredrag - Børn - Film - Motion - Andet  
 
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Koldinghus tænder lys i vinduerne. For femte år i træk tænder Koldinghus lys i vinduerne lørdag 4. maj kl. 20.37 for at mindes årsdagen for befrielsen.

Det er 79 år siden, at danskerne klokken 20.30 satte sig foran deres radioapparater for at høre nyt fra BBC, der på dansk sendte nyheder om krigens gang i Nordeuropa.

Aftenens oplæser Johannes G. Sørensen var kun nået 5 minutter ind i udsendelsen, da han fik stukket en nyhed i hånden, og efter en kort pause sagde han de berømte ord:
"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig. Her er London, vi gentager..."

Overalt i Danmark strømmede folk ud på gader og stræder for at fejre, at tyskerne havde overgivet sig. De forhadte mørklægningsgardiner blev hevet ned, folk satte lys i vinduerne og dermed blev lyset et symbol på frihed og fællesskab og markerede en afslutning på 5 mørke år.

På Koldinghus mindes vi naturligvis også årsdagen for befrielsen. Det gør vi ved at tænde lys i alle slottets vinduer fra 20.37.

Der vil ikke være adgang til museet, men der er mulighed for at nyde synet fra slotsbanken.
Lørdag den 4. maj 2024, kl. 20:37. Fri entré
Koldinghus, Koldinghus 1, Kolding

1

 
Kolding Kalenderen - En del af Kunstgruppen | Storgaden 70, 6052 Viuf - Danmark | Tlf.: 23425637 | hku@kunstdesign.dk