I samarbejde med www.kultunaut.dk
Det sker i dag - Søg i kalenderen - Indtast arrangement - Din huskeliste  
Koncerter - Udstillinger - Teater - Foredrag - Børn - Film - Motion - Andet  
 
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Filmpakke 32 - fra 5 år. Fantasiven. Instruktør: Robin Barrière. En finurlig lille historie om glæden ved at have en fantasiven - og ved at have venner i virkeligheden. En dreng laver trylleshow for sine bamser.

En lille tændstikmand, han har tegnet, bliver vakt til live. Sammen laver drengen og tændstikmanden sjov og ballade undervejs i hverdagens gøremål. Ovre i skolen synes de andre børn, at drengen er lidt sær. Han vil hellere fantasere med tændstikmanden end lege med de andre, men så kommer en bold trillende - og måske er det alligevel sjovt at være med i flokken.
DFI Distribution. Frankrig 2018. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Hvem? II 3:8 - Hvis baby?
Instruktør: Jessica Laurén
Det her er historien om, hvad der skete med Kat, da han var lille. Kat er adopteret. Da han var nyfødt i et land langt væk, havde han ingen mor eller far, der kunne tage sig af ham. Men der var en mor og en far herhjemme, som ventede på at adoptere ham. De fløj over til Kat og hentede ham. Nu er Kat stor - og en dag kommer mor og far hjem med en ny baby.
DFI Distribution. Sverige 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Alma flytter på landet: Hesten Tarzan
Instruktør: Christian Sønderby Jepsen
Alma synes, at nabohesten Tarzan er vildt sød, men også lidt farlig. Kan hun lære at ride på den? Alma og hendes familie flytter fra deres dejlige lejlighed i byen og ud i et hus på landet. Alma synes, det er svært at sige farvel til alt det kendte og goddag til alt det ukendte: Ny seng, ny børnehave og nye venner. Men heldigvis bliver alt ikke ved med at være nyt!
DFI Distribution. Danmark 2018. 10 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

1 minut natur - nattens dronning
Instruktører: Stefanie Visjager & Katinka Baehr
Nattens Dronning er navnet på en flot kaktus. Den blomstrer kun én gang om året ved midnatstid. Den er anderledes end de andre kaktusblomster.
DFI Distribution. Holland 2016. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Min lille hund Mester 2:10 - Et hundeliv
Instruktør: Maria Mac Dalland
Thomas er ikke tilfreds med, at Mester altid ligger i sofaen, i Thomas' seng eller læser i Thomas' avis. Mester opfører sig efterhånden mere som et menneske end en hund! Mester kan ikke se, hvad problemet er. Thomas prøver ihærdigt at opdrage Mester til at være en rigtig hund, og prøver med halsbånd, hundekurv og hundemad, men må ret hurtigt sande, at Mester ikke er en hund, man så let kommer til at lave om på. Måske er det ligefrem Thomas selv, som skal forandre sig.
DFI Distribution. Danmark 2019. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lillefinger - Hulen
Instruktør: Mette Skov
Nogle gange er det godt at have en hule sammen med sin bedste ven, hvor man kan bo, helt uden nogen voksne.
DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Vitello graver et hul
Instruktør: Dorte Bengtson
Vitello keder sig derhjemme. Hans legekammerater er ikke hjemme, men hans mor sender ham alligevel ud for at lege og siger, at han skal finde en ny ven. Ude på gaden får Vitello en ide. Hvis han kan finde en mønt, så kan han købe en masse slik og på den måde få nye venner. Han går straks igang med at lede efter en mønt på jorden. En nysgerrig dreng, Møgungen, dukker op og begynder at lede med, og han ender med at foreslå en bedre ide. De bør grave et hul, som Vitello kan fange en ny ven i. Så de går i gang med at grave et hul på cykelstien bag Centeret. Bagefter ligger de i skyggen og venter på, at en ven skal falde i deres fælde. Pludselig lyder et brag, og nogen er faldet i. Det viser sig dog at være en meget vred voksen cyklist, som tvinger dem til at lukke hullet. Det fik Vitello altså ikke nogen ny ven af, og dog, for de to drenge ender med at aftale, at de skal lege sammen igen dagen efter.
DFI Distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.
Køb/bestil billet
Onsdag den 29. maj 2024, kl. 10.
Nicolai Biograf og Café, Skolegade 2, Kolding

1

 
Kolding Kalenderen - En del af Kunstgruppen | Storgaden 70, 6052 Viuf - Danmark | Tlf.: 23425637 | hku@kunstdesign.dk