Røde Port Bistro

Algade 53, Roskilde

Fredag den 26. april 2024, kl. 20.



Folk/Vise/Country

Jake Green live på Røde Port Bistro

Denne koncert er arrangeret af RoskildeBeat og Røde Port Bistro. Det er muligt at reservere bord foran scenen, hvis man samtidig ønsker at spise på stedet. Kontakt Røde Port for information om menu og reservation.

Sanger og guitarist Jake Green er en hårdtarbejdende bluesman. Med en kraftfuld stemme og en eksplosiv guitar turnerer han flittigt i Danmark, hvilket blandt andet var medvirkende til at han fik prisen som "Årets danske bluesnavn 2017. Han har desuden spillet på mange scener rundt om i verden, i både Texas, New York, London, Italien, Sverige, Norge, Thailand og Spanien.

Til dagligt er han band leder og frontman i Jake Green Band, en blues rock power trio, der udgav deres tredje plade "Seven Years After" i December 2019, som efterfølger til deres studio plade "Plugging in" fra 2015.

Alene spiller han egne kompositioner og covers, med både kraft og sjæl.
Solo pladen "Rough Spring" havde release i maj 2019 og indeholder 12 originale sange.

Under hele Corona perioden har han streamet live koncerter 3 dage om ugen under navnet JakeGreenBlues på platformen Twitch.

"Har man hørt 'Plugging In', ved man, at Jake Green synger godt, med intet kan forberede én på at høre manden i levende live." - bluesnews.dk.

Fri entré