Kulturportal for Sønderjylland-Schleswig » kultunaut
SØG ARRANGEMENT
Støttet af

Kulturkalender

Skt. Hans-koncert

Koncertsal Alsion, Sønderborg. Sønderjyllands Symfoniorkester præsenterer: Skt. Hans-koncert. Fredag 23. juni 2017 kl. 19.30,. Dirigent: Kees Bakels. Solist: Carmen Rosu-Nicolescu, violin. Chabrier: Habanera. Ravel: Le Tombeau de Couperin.

Saint-Saëns: Havanaise for violin og orkester. Chausson: Poème for violin og orkester. Tjajkovskij: Romeo og Julie. Skt. Hans-koncerten byder på solistindslag med en af orkestrets egne musikere nemlig rumænske Carmen Rosu-Nicolescu på violin. Hun begyndte at spille violin i en alder af 7 år og dimitterede i 1992 fra Carroll High School I Texas, USA. I 1999 fik hun sin bachelorgrad fra Musikkonservatoriet i Bukarest, Rumænien, hvor hun studerede hos Gabriel Croitoru og fik privatundervisning af Stefan Gheorghiu, der blev den vigtigste musikalske figur gennem hele hendes ungdom. Carmen Rosu-Nicolescu har optrådt som solist med adskillige orkestre bl.a. Minnesota Symphony Orchestra, World Youth Symphony Orchestra og Greater Twin Cities Youth Symphony. m.fl. Ravels Tombeau de Couperin er oprindeligt komponeret for soloklaver men opføres her i orkesterudgaven, hvor den bidrager sammen med Chaussons "Poème" for violin og orkester til at afslutte orkestrets sæson i den smukkeste franske stil. Dirigenten Kees Bakels begyndte sin karriere som violinist og studerede efterfølgende direktion ved Konservatoriet I Amsterdam og Academia Musicale Chigiana i Siena, Italien. Han har dirigeret de fleste større europæiske orkestre, ligesom han også har været chefdirigent ved det Hollandske Kammerorkester og det hollandske radiosymfoniorkester. Koncerten støttes af LINAK. Varighed: Ca. 2 timer

Fre. d. 23. juni 2017, kl. 19.30. (Entré: 160-260 kr + evt. gebyr)
Sønderjyllands Symfoniorkester, Alsion 2, Sønderborg

Kontakt

Kontaktformular

Links
captcha
Rechts