Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Alex Vargas.

Den fremadstormende og anmelderroste danske sangkomet Alex Vargas giver en unik koncert i Koncertsalen i Musikkens Hus til foråret.

Hans vokalpræstationer giver gåsehud og rammer dig lige i solar plexus. Alex Vargas mestrer sin stemme til fulde, og hans musikalitet er ikke til at tage fejl af. Når Alex Vargas lukker op for sin vokal, der spejler hele følelsesregistret, bliver du blæst bagover.

Alex Vargas kalder selv sin genre noise soul, og med noter af soul, rock, r'n'b og elektronica er det en rammende beskrivelse. Vargas' bagkatalog rummer sange, der spænder fra helt nøgne guitarkompositioner til et energisk og eksplosivt elektronisk lydunivers uden at miste den inderlige nerve.

Alex Vargas har de seneste år skabt et flot renommé på baggrund af sin liveoptræden og høstet roser i både Danmark og Europa. I foråret lagde han landets anmeldere ned med sine to udsolgte koncerter i Store Vega, og hans koncerter på toneangivende festivaler som SPOT Festival, Northside og Smukfest gav genlyd i hele musikbranchen. Den karismatiske sanger og sangskriver optrådte også på årets Roskilde Festival, hvor op mod 10.000 festivalgængere måtte gå forgæves, da sangeren indtog Gloria-scenen, som var pakket til bristepunktet.

Allerede i 2015 var Musikkens Hus blandt de første til at spotte det lysende talent, og Alex Vargas gav en fantastisk koncert i Øvre Foyer. Nu vender han tilbage med sin tryllebindende stemme og store sange, og denne gang indtager han Koncertsalen.

Glæd dig til en magisk og intens koncertoplevelse, du aldrig glemmer.

NY MUSIK

Når Alex Vargas ikke har været på landevejen for at spille utallige koncerter, har han også brugt det seneste halve år i studiet for at arbejde på ny musik. Allerede 14. oktober udgiver han sin nye single "Higher Ground". Det er første udspil fra Vargas siden januar, hvor han udgav den anmelderroste EP "Giving Up The Ghost", som blandt andet indeholdt debutsinglen "Solid Ground" og "Shackled Up". Sidstnævnte var Ugens Uundgåelige på P3, toppede iTunes og blev et stort hit på streamingtjenesterne.

OM ALEX VARGAS

Alex Vargas er dansk men flyttede til London i en alder af bare 17 år for at satse på musikkarrieren. Siden da har han arbejdet med en række producerer og sangskrivere i blandt andet Los Angeles, New York, Atlanta og London. Med inspiration fra store kunstnere som Jeff Buckley og Sam Cooke har hans sangskrivning hurtigt nået et meget højt niveau, som er værd at holde øje med. Igennem hele 2009 turnerede Alex Vargas med sit daværende band Vagabond i UK, som blandt andet var supportband for store internationale navne som James Morrison og The Script. I 2010 forlod Alex Vargas bandet for at genoptage sin solokarriere.

OBS: Der vil under showet blive anvendt stroboskoplys, som kan fremkalde epileptisk anfald hos personer med lysfølsom epilepsi.

Køb/bestil billet
Tir. d. 4. april 2017, kl. 20. (Entré: 250,00 dkk - 300,00 dkk)
Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, Aalborg


 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen