Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Håndværk og værksteder for børn.

Hver dag tilbyder Vikingeskibsmuseet aktiviteter for hele familien! Følg bådebyggerne på værftspladsen, mød håndværkerne, kom i lære på bådebyggerens værksted, bliv bådebygger for en dag og byg din egen modelbåd og klæd dig ud som viking.

Vikingernes håndværk

Bådebyggerne bygger et vikingeskibs med værktøj, som det vikingerne brugte. Følg dagligt arbejdet på skibet og se den store værktøjssamling på bådeværftet.
Du kan også møde smeden, billedskæreren, rebslageren, pilefletteren eller sejlmageren, der skiftes til at vise deres kunnen- spørg i billetsalget, hvilke spændende værksteder du kan deltage i, når du kommer på besøg.

Gå om bord!

På Anløbsbroen kan du alle ugens dage klæde dig på som en viking og lege dig tilbage til vikingetiden. Lær dig de magiske runer eller spil et vikingespil. Museets erfarne formidlere åbner skibskisterne og fremviser sværd, hjelm, ringbrynje, økser, hvalrostand og fortæller om vikingernes liv og togter.
Gå om bord i de to rekonstruerede skibe: Handelsskibet fyldt med varer fra vikingernes verden og handelsbyer i fjerne egne og krigsskibet, udrustet til kamp.

Filmen om det imponerende langskib 'Havhingsten' og den dramatiske rejse til Dublin og retur kan også ses på anløbsbroen.

Bådebyggerens værksted

Kom i lære på bådebyggerens værksted. Arbejd med frisk egetræ og vikingernes værktøj! Du kan se den professionelle bådebygger arbejde og selv prøve kræfter med økse, hammer, kile, kniv, høvl og bor. Værktøjet bruges også, når bådebyggeren arbejder på værftspladsen.
Museets formidlere & bådebyggere står klar til at hjælpe dig i gang.

Byg din egen båd

Bliv bådebygger for en dag og byg din egen modelbåd! Kan du lide at klippe, hamre og bygge fantasifulde og skægge ting? På værftspladsen kan børn og deres voksne forvandle naturmaterialer som bark, træ, tov og fjer til fantastiske fantasiskibe.

Leg som vikingerne

I weekenderne vil der være vikingelege- og spil til fri afbenyttelse. Kast dig over strategiske lege som 'Kast Thors hammer' eller 'Fortøjningskast' eller prøv kræfter med styrkelege, f.eks. 'Firtræk'- Fire deltagere tager hver fat med en hånd i et endesplejsede tov. Udenfor hver deltagers rækkevidde lægges en knogle. Det gælder nu for hver enkelt deltager om at trække de øvrige deltagere så langt i egen retning, at knoglen kan samles op med den frie hånd.

Man. d. 1. maj til søn. d. 22. oktober 2017, kl. 10-17. (Entré: børn under 18 år gratis. voksne 130 dkk.)
Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, Roskilde


 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen