Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Stjerneskud og månelys.

Oplev en næsten mørk nattehimmel med en lille smule månelys med mulighed for at se stjerneskud. De lyse nætter er slut, og de lune augustnætter bydes traditionelt velkommen af en stjerneskudssværm, som kaldes Perseiderne eller Sct. Laurentii Tårer.

The International Meteor Organization har beregnet, at stjerneskudssværmen Perseidernes maksimum i 2017 falder natten mellem den 12. og 13. august med toppunkt omkring midnat dansk tid. I nætterne før og efter maksimum er der ligeledes forøget aktivitet i forhold til en gennemsnitlig nat.

Maksimum falder således på et meget gunstigt tidspunkt i år, nemlig natten mellem lørdag og søndag, og tilmed er de lyse nætter netop overstået, så nattehimlen igen bliver mørk. De første stjerneskud viser sig ved mørkets frembrud en times tid efter solnedgang, og jo mørkere himlen er, desto flere stjerneskud kan man se.

Den største usikkerhedsfaktor er som sædvanlig vejret, men i år er der endnu en faktor, som spiller ind. Der er fuldmåne den 7. august. Fem dage senere er den aftaget til knap halv, og desværre står den op allerede kl. 23. Den første times tid står den lavt over horisonten, så dens lys vil først begynde at genere mærkbart omkring midnat. Heldigvis er mange af stjerneskuddene så klare, at de kan ses trods Månens tilstedeværelse.

På Stige Ø er man så langt fra byens lys, at man med en skyfri himmel alligevel får adskillige stjerneskud at se og dermed ifølge gammel overtro får mulighed for at ønske.

Der kræves intet udstyr udover øjnene. En almindelig prismekikkert kan dog med fordel medbringes. En liggestol eller et tæppe er ligeledes anbefalelsesværdig, for i tilbagelænet eller liggende stilling kan man overskue en meget stor del af himlen. Perseiderne regnes for årets mest observerede stjerneskudssværm - især fordi nætterne på denne årstid fortsat er forholdsvis lune.
Arrangeret af Munkebjergskolens Observatorium.
Lør. d. 12. august 2017, kl. 22. (Fri entré)
Stige Ø, Østre Kanalvej, Odense C

Astronomi

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen