Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Forfatteraften med Maren Uthaug - nu med livetegning.

Du kender hende måske fra den meget underholdende tegneseriestribe 'Ting jeg gjorde' i Politiken. I 2013 debuterede hun som romanforfatter, og nu er hun igen aktuel med romanen 'Hvor der er fugle'. Mød Maren Uthaug til et lidt anderledes tegnet foredrag.

Maren Uthaug fortæller ikke bare om sin nye roman. Hun tager dig samtidig med helt ind i hendes tegneunivers og se fortællingen vokse frem. Det levende ord og den levende tegning i samme foredrag.

Maren Uthaug har med sin enkle, ironiske streg været fast tegner for Politiken med striben Ting jeg gjorde siden 2013. Samme år debuterede hun også som romanforfatter med bogen Og sådan blev det, som fik flotte anmeldelser og blev indstillet til Bogforums Debutantpris.

Tidligere i år udkom så romanen Hvor der er fugle, som er en anderledes slægtsroman om kærlighed og indavl i en barsk natur ved Kjeungskjær Fyr et par kilometer ud fra kysten i Ørlandet i Norge. Her slæber hovedpersonerne rundt på menneskeligt vraggods og holder hemmelighedsfuldt deres kort tæt til kroppen. Hver især er familiemedlemmerne styret af de hemmeligheder, som de ikke fortæller hinanden, og romanen viser, hvor tæt man kan leve på andre uden nogensinde at lære hinanden at kende.

I aftenens foredrag fortæller hun om sit forfatterskab med udgangspunkt i sin nye roman, og efter pausen kan du opleve hende livetegne en fortælling.

Siden 2009 har Maren Uthaug har også været blogger, fordi det, som hun selv siger, er næsten lige så sjovt som at være fuld. Hun er halv samisk. Halv norsk. Ret dansk, og du kan følge hende på marensblog.dk

Køb/bestil billet
Tir. d. 14. november 2017, kl. 19. (Entré: Billet 60 kr, Billet - medlem ½ pris 30 kr)
Jelling Bibliotek, Møllegade 10, Jelling


 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen