Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

FN's internationale dag for udryddelse af fattigdom.

Museet forsøger at udrydde fattigdom for en dag i Svendborg med suppekøkken, samtale og tankevækkende rundvisninger på Nordens bedst bevarede fattiggård.

Det hele foregår på Danmarks Forsorgsmuseum tirsdag d. 17. oktober 2017 kl. 10-16 i efterårsferien i anledning af FN's Internationale dag for udryddelse af fattigdom.

Besøgende kan få smagsprøver på delikat græskarsuppe lavet af Kirkens Korshær i Svendborg med afgrøder fra Fattiggårdens gamle køkkenhave, som dyrkes af Museumshavens frivillige. Museets frivillige og formidlere fortæller om de fattige skæbner, som ydede et hårdt tvangsarbejde for at nyde fattighjælpen bag de høje mure med det knejsende pigtrådshegn. Få indblik i ellers skjulte danmarkshistorier om, hvordan det føles at være udsat før og nu. Se museets prisvindende udstilling "Fattigdom På Tværs" om fattigdom før og i dag eller udstillingen "Hus Forbi FORDI!" om hjemløshed. Få en snak med repræsentanter fra "SAND - De Hjemløses Landsorganisation" om fattigdom og social udsathed før i tiden og i dag.

"Det er et vigtigt emne. For uanset om man mener, at der er fattigdom i dagens Danmark eller ej, så er der socialt udsatte og marginaliserede borgere, som vi som samfund må forholde os til," siger medarrangør Christina Holst, som for tiden er i praktik på museet som led i sit historiestudie. Her arbejder hun med, hvordan museer kan bidrage til en demokratisk debat om aktuelle socialpolitiske problemer som fattigdom.

Kom og få en snak med repræsentanter fra SAND i de tankevækkende historiske omgivelser og støt Kirkens Korshær, som sælger syltetøj og strikketøj. Alle aldre er velkomne til at deltage, og børn opfordres også til at deltage og kan tegne tegninger om fattigdom. Det hele er ganske gratis, når entréen er betalt. (Voksne: 50 kr. / Børn u. 18: Gratis). I efterårsferien er der også gratis rundvisninger onsdag til fredag kl. 11 og 13.

Program:

Kl. 11 og 13: Rundvisning på Fattiggården med dialog om fattiggårdens skæbner og fattigdom før og nu

Kl. 10-16: Mulighed for at få en snak med SAND De Hjemløses Landsorganisation

Kl. 12-14: Kirkens Korshær serverer græskarsuppe at lune sig på over en snak med SAND.

Fre. d. 17. november 2017, kl. 10-16. (Entré: voksne 50 kr. pens./stud: 40 kr. børn 0-18 år: gratis alle aktiviteter er gratis, når entréen er betalt.)
Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, Svendborg

Suppekøkken

 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen