Se special-version af KultuNaut til din telefon - klik her


 
www.KultuNaut.dk - den elektroniske kulturguide
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Share this

Samtalesalon om Afhængigheder.

Få udfordret dit verdenssyn, bliv del af en række gode, fokuserede samtaler og mød nye mennesker, når vi afholder samtalesalon om Afhængigheder.

Hvad er du afhængig af?

Og er det kun skidt, eller kan det faktisk være godt at have en eller flere afhængigheder?

Disse og mange andre spørgsmål skal vi tale om, når årets første samtalesalon folder sig ud onsdag d. 31. januar.

Et væld af afhængigheder
For mit eget vedkommende er "afhængighed" et emne med mange betydninger. Jeg er afhængig af min kærestes berøringer og af at være i kontakt med andre mennesker. Jeg har en dyb længsel efter at være i naturen og kan ikke lade være med at spise slik mindst een gang om ugen. Jeg skal simpelthen have slik på ugentlig basis, ellers kribler og bobler det i min hjernebarks synapser. Lykken er at sidde i haven i sommerhuset på Femø og kaste guldkarameller i munden med min kæreste i hånden.

Andre afhængigheder kan direkte styre min adfærd, som når jeg sidder i toget på vej hjem efter en lang arbejdsdag og fantaserer om at kaste mig på sofaen og liiige tjekke facebook og politiken.dk og skakkanalerne på YouTube.com, så snart jeg træder inden for døren. I gamle dage skulle jeg bare have en smøg efter maden. Og om morgenen efter en kop kaffe. Og når jeg drak øl! Åh, sikken lykke de bragte, de cigaretter.

Der er og har været mange afhængigheder i min hverdag, som på forskellige måder har en styrende rolle i mit liv.

Mit navn er Thorbjørn, jeg er vært på denne aftens samtalesalon, og jeg glæder mig til at dele en god samtale med jer om livets mange afhængigheder!

Hvad er en samtalesalon
Samtalesalonen er uforstyrret samtaletid, hvor den gode samtale er målet i sig selv. Samtalesalonerne foregår efter faste rammer og har altid en veloplagt vært, der fører dig og de andre gæster trygt igennem en alsidig og inspirerende aften. Samtalesalonen belyser og drøfter månedens emne fra et væld af forskellige indfaldsvinkler. Vi ved, hvor vi starter, men det er aldrig til at sige, hvor samtalen fører os hen.

Vi holder samtalesalon ca. en gang om måneden. Emnet bliver offentliggjort en måned i forvejen på bibliotekets hjemmeside og på plakater i biblioteksrummet.

Samtalesaloner afholdes kl. 19.00-21.00 på følgende onsdage: 31/1, 28/2, 25/4 og 23/5.

Gratis. Ingen tilmelding.

Ons. d. 31. januar 2018, kl. 19. (Gratis billetter)
Hillerød Viden- og Kulturpark - Biblioteket, Christiansgade 1, Hillerød


 

Kontakt - Annoncer - Rettelser - Udskriv siden
© 2011 KultuNaut.dk - Email: kultunaut@kultunaut.dk


 
 
Dansk version Svensk version Engelsk version Tysk version
Find arrangementer
Søg efter specielle emner og interesser
Litteratur
Spejder
Rollespil
Sundhed
Skak
Gratis
Historiefortælling
Hunde
Iværksætter
Aftenskolekurser
Folkedans/spillem.
Rootszone
Elektronisk/Club/DJ
Viking/middelalder
Strikning/vævning
Cykelture
Kirkemusik
Cirkus
Have/planter
Korsang
Flere kategorier
Film i biografen