• Samtaler i kunsten: Fransk Kunst 1900-1930


    Kender du følelsen af at være på kunstmuseum og ikke helt vide, hvordan man egentligt "ser på kunst"?

    Går du nogle gange rundt og er i tvivl om, hvad du skal bruge kunsten til? Hvorfor er et værk fra renæssancen overhovedet vigtigt i 2017?

    Samtalesalon og smørrebrødshapsere
    Samtaler om kunsten er en live-opførelse af SMK's audioguide, hvor vi gennem samtaler undersøger, hvad det vil sige at opleve kunst. Vi starter med en bid smørrebrødshapsere, og herefter går vi op i kunstsamlingerne, hvor vi møder stemmerne bag audioguiden og taler med hinanden til en samtalesalon.

    Live-opførelserne er produceret i samarbejde med Samtidens Akademi, udviklet af kulturel iværksætter Nadja Pass, der også lægger stemme og undrende spørgsmål til SMK's audioguide.

    Tre Samtaler
    Arrangementet byder på tre forskellige former for samtaler:
    Aftenens inspektør taler med Nadja Pass om den kunstsamling, som vi sammen skal
    udforske.
    En oplevelse af værkerne i eget tempo med audioguiden i ørerne.
    Samtalesalon, hvor vi bruger værkerne som en anledning til at tale om vores samtid.

    Denne aften vender vi blikket mod Fransk Kunst 1900-1930 i samtale med Dorthe Aagesen. Prisen er inklusiv entré og smørrebrødshapsere


    Ons. d. 31. maj 2017, kl. 17.30-19.45.

    Statens Museum for Kunst