• Microsculpture - insektportrætter af Levon Biss


    Særudstillingen Microsculpture viser kæmpestore insektportrætter af den prisbelønnede fotograf Levon Biss. Med sit objektiv zoomer Levon ind på de små dyrs fineste detaljer og giver os et unikt indblik i deres kompleksitet og skjulte skønhed.

    Vi bliver let fascinerede, når et lille, ukendt insekt lander på terrassebordet en varm sommerdag. Dyrets former og farver er iøjnefaldende, men vi fornemmer samtidig en detaljerigdom, der er skjult for os. Normalt kræver det et optisk mikroskop for rigtigt at opleve et insekts fine og komplekse kropsstruktur, men nu giver fotoudstillingen 'Microsculpture - insektportrætter af Levon Biss' os alle mulighed for at komme helt tæt på og blive opslugt af det, der ellers er skjult for det blotte øje.

    De største af Levons portrætter måler to gange tre meter og zoomer ind selv de bittesmå hår, der gør nogle insekter i stand til at gribe fat i glatte overflader, bære pollen eller fornemme bevægelser. Hos andre insekter ser vi skæl, der bryder lyset i alle regnbuens farver


    Tor. d. 18. maj til lør. d. 30. december 2017, kl. 10-16.

    Geologisk Museum