• Kunstskole & Kaffeslabberas 2 - Fransk kunst


    Søndag efter søndag, samling for samling, epoke for epoke udforsker vi kunsten.

    Dette er arrangement nummer 2 i rækken af fire og tager udgangspunkt i sommeren 1905, hvor Picasso, Braque, Matisse og Derain kastede sig ud i maleriske eksperimenter med vilde farver og former. Det blev startskuddet til en hæsblæsende og revolutionerende periode, hvor kunstnere og tænkere strømmede til Paris. En periode, der forandrede kunsten, musikken og filosofien for altid.

    Denne søndag møder vi blandt andre Matisse, Braque og Picasso - skelsættende kunstnere der var med til at forme måden kunsten udviklede sig på.

    Billede: Udsnit af Alice, Amadeo Modigliani

    Fire søndage med Kunstskole & Kaffeslabberas
    Dette arrangement er anden del af en serie på fire søndage, hvor vi søndag for søndag, samling for samling, epoke for epoke udforsker Statens Museum for Kunst.

    Kunstformidleren Mette Houlberg Rung fra Statens Museum for Kunst giver os en introduktion til søndagens samling. Bagefter står Nadja Pass - Rektor for Samtidens Akademi og initiativtager til Samtalesaloner - for en samtalesalon, hvor vi udforsker hovedværkerne og kunsthistoriens vingesus. Alt sammen i et mix mellem sanser, spørgsmål og SMK's nye samtalebaserede audioguide.

    Alle kan være med! Er du nybegynder, er Kunstskole & Kaffeslabberas et rigtig godt sted at starte, hvis du gerne vil i gang med at udforske kunstens verden. Ved du meget om kunst, er her en oplagt chance for at øse af dit vid, og undervejs får nogle nye perspektiver på det velkendte.

    Efter to intense timer med ny viden og samtaler, snakker vi af over kaffe og cookies i cafeen.

    Pris
    Billetterne koster 100 kroner pr. styk. Du har også mulighed for at sikre dig plads til alle fire med det samme for 350 kroner.

    Udover billetten, der dækker særarrangementet med undervisningen og kaffeslabberas til sidst i cafeen, skal du - medmindre du har årskort - betale entre til Statens Museum for Kunst, når du ankommer. Du kan sagtens komme tidligere på dagen for at få mest muligt ud af dit besøg.

    Entreen koster:
    Voksen: 110 kr.
    Unge under 30 år: 85 kr.
    En voksen + et barn: 90 kr.
    Børn under 18 år: Gratis
    Årskort: Fri entré (se priserne for de forskellige typer årskort her)

    Samlet serie - eller hver for sig..
    De fire søndage giver tilsammen et godt overblik over kunsthistorien og de lange linjer, men du kan også sagtens bare plukke den søndag, der interesserer dig mest. Hvis du vil vil bestille hele pakken, kan du gøre det herovre.

    Forløbet bagud i tiden epoke for epoke:

    24. september 2017 fra 14 til 16: Samtidskunst

    Den første søndag i rækken undersøger vi samtidskunsten. Her ser vi, hvordan provokatører gennem tiden har brugt kunsten som politisk stridsplads. Her ser vi ofte nye tendenser spire frem for første gang. Her ser vi vores egen samtid belyst på nye tankevækkende måder. Her er der plads til det surrealistiske, det komplekse, det abstrakte og det helt ekstremt konkrete.

    Denne søndag møder vi blandt mange andre Edvard Weie, Wilhelm Freddie, Emil Nolde, Astrid Noack, Per Kierkeby, Bjørn Nørgaard, Poul Gernes og Kirstine Roepstorff, mens vi bevæger os gennem kunsthistorien fra 1900 og frem til vores egen samtid. Bestil billet til denne søndag her.

    19. november 2017 fra 14 til 16: Den Franske Samling

    I sommeren 1905 kastede Picasso, Braque, Matisse og Derain sig ud i maleriske eksperimenter med vilde farver og former. Det blev startskuddet til en hæsblæsende og revolutionerende periode, hvor kunstnere og tænkere strømmede til Paris. En periode, der forandrede kunsten, musikken og filosofien for altid.

    Denne søndag møder vi blandt andre Matisse, Braque og Picasso - skelsættende kunstnere der var med til at forme måden kunsten udviklede sig på. Bestil billet til denne søndag her.

    18. marts 2018 Nordisk Kunst:

    Her er der noget genkendeligt og hjemligt ved lyset, landskaberne og motiverne. Og alligevel er stilarterne og stemningerne så forskellige. Det handler om guldaldermaleri og skagensmalere. Om sorg og vintermørke. Om lykke og lyse nætter. I den nordiske samling føler de fleste af os mere på hjemmebane, fordi mange af værkerne er skabt af de kunstnere, vi lærte navnene på allerede i folkeskolen. Men nu stikker vi nogle spadestik dybere for at forstå de miljøer, de færdedes i. De stilarter, de repræsenterer. Og hvorfor netop disse kunstnere endte med at blive så kanoniserede.

    Denne søndag lærer vi blandt andre P.S. Krøyer, Anna Ancher, Christen Købke, Edward Munch, J. Th. Lundbye, Vilhelm Hammershøi, J. F. Willumsen og L.A. Ring bedre at kende. Bestil billet til denne søndag her.

    22. april 2018 Europæisk Kunst:
    Her skal vi helt tilbage til renæssancen og hele vejen op gennem Europas kunsthistorie fra 1400-1800. Denne søndag udforsker vi, hvordan kongernes og kirkernes magt gennem tiden er kommet til udtryk i kunsten. Vi dykker ned i nogle af de store myter, vi også kredser om den dag i dag. Og vi skal undersøge nogle af de helt klassiske maleteknikker.

    Denne søndag tager på vi en tidsrejse tilbage i historien, hvor vi blandt andre møder Mantegna, Cranach, Rembrandt og Lorraine. Bestil billet til denne søndag her.


    Søn. d. 19. november 2017, kl. 14-16.

    Statens Museum for Kunst