• Modernismens b-side - kopien! Art walk på Den Kgl. Afstøbningssamling


    Sammen med museumsinspektør Henrik Holm inviterer vi til en selvransagende eftermiddag blandt afstøbningssamlingens kopier af klassisk skulptur.

    Det moderne menneske stræber i stigende grad efter at være originalt, men er vi ikke alle bare kopier? Tag med på en omvisning gennem vores erkendelses B-sider.

    Den Kongelige Afstøbningssamling er normalt lukket for offentligheden, men slår eksklusivt de grønne porte op under Golden Days.

    Praktisk information

    Fri entré.

    Der er et begrænset antal pladser, så kom i god tid.

    Art walken finder sted på Den Kongelige Afstøbningssamling ved Museumsinspektør Henrik Holm.

    Begivenheden er tilrettelagt i forbindelse med udstillingen Bagsider på SMK, som har sit afsæt i årets Golden Days Festival. Bagsider kan opleves på SMK i perioden 8. september 2018 - 10. marts 2019


    Fre. d. 21. september 2018, kl. 16-17.

    Statens Museum for Kunst