• Nobelkavalkade


    [VIN & VIDENSKAB] I 2019 vender Vin & Videnskabs populære Nobelkavalkade tilbage på programmet. Her vil fire prominente danske forskere præsentere 2018s nobelpriser i hhv. medicin, fysik og kemi samt medicinprisen fra 2017. Arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum.

    Foredrag med Vin & Videnskab

    INGE MARIE SVANE Professor, overlæge, centerleder
    JENS HANNIBAL Overlæge, døgnrytmeforsker
    LENE ODDERSHEDE Professor i eksperimental fysik, centerleder
    CHRISTIAN ADAM OLSEN Professor i organisk kemi og kemisk biologi

    Uddelingen af nobelpriserne er et af årets absolutte højdepunkter i videnskabens verden. I 2019 vender Vin & Videnskabs populære "Nobelkavalkade" tilbage på programmet. Her vil fire prominente danske forskere præsentere 2018's nobelpriser i hhv. medicin, fysik og kemi samt medicinprisen fra 2017.

    Det skal handle om revolutionerende opdagelser, erkendelser og opfindelser inden for cancerimmunterapi, døgnrytmeforskning, laserfysik og optiske pincetter samt enzymforskning og identifikation af antistoffer.

    Vi skal høre om forskningen, der ligger bag nobelpriserne og om, hvilken afgørende betydning den har haft for videnskaben i dag, ikke mindst herhjemme.

    I pausen serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

    Køb din billet via Billetto.dk...

    Læs mere om arrangementet på vores hjemmeside og find flere oplysninger om alle forårets Vin & Videnskabs arrangementer her...


    Ons. d. 20. februar 2019, kl. 19-21.15.

    Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund