• Påskevæsener: Lav dit eget påskevæsen i ler


    Kom og lad dig inspirere af den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba, der kan opleves på SMK netop nu. Sonja Ferlov Mancoba kaldte nogle af sine skulpturer for væsner, og nu inviterer vi dig til at lave dine egne påskevæsner i ler.

    I påskeferiens lille lerværksted hjælper vores familievært med inspiration til til din skulptur.

    Vi guider dig også til at gå på jagt på egen hånd efter historier om eksempelvis alfer, en skønhedsdronning eller to får i SMK's udstillinger.

    Alder

    Fra 3 år

    Pris

    Arrangementet er gratis, når entréen er betalt. Husk, at børn kommer altid gratis ind på museet.

    Hvor

    Du finder lerværkstedet for enden af Skulpturgaden


    Tir. d. 16. april 2019, kl. 11-15.

    Statens Museum for Kunst