• Ny udstilling: Meteoritter - en rejse gennem tid og rum


    Udstillingen inviterer hele familien til at opleve enestående meteoritter og blive klogere på deres oprindelse, mytologi, og hvilken ny viden forskere kan få fra dem. Udstillingen suppleres af en række spændende aktiviteter, foredrag og events.

    Hellige sten, gudernes afføring eller et varsel om dommedag - meteoritter er altid blevet tillagt mystiske og guddommelige egenskaber. Men de har også stor videnskabelig værdi og leverer uvurderlige informationer om vores solsystem og livets oprindelse. I denne udstilling kan du opleve enestående meteoritter og blive klogere på deres oprindelse, mytologi, og hvilken ny viden forskningen kan få fra dem. Vi inviterer hele familien på en rejse i tid og rum og supplerer udstillingen med en række spændende aktiviteter og events.

    Highlights:

    • Agpalilik - en af verdens største jernmeteoritter, som blev fundet af den danske forsker Vagn F. Buchwald i Nordvestgrønland i 1963.
    • Ejby-meteoritten: Det største meteoritfald i Danmarkshistorien skete i februar 2016 og er på næsten 9 kg i alt.
    • Black Beauty: En smuk og sjælden meteorit fra Mars, som har givet forskerne ny viden om mulighederne for tidligt liv på den nu så golde planet.
    • Lugt - lyt - føl - se: I udstillingen kan du opleve meteoritter med alle sanser og blandt andet røre ved et stykke af Månen og Mars.


    5. september 2019 - 30. august 2020


    Torsdag den 5. september 2019 til søndag den 30. august 2020, kl. 10-17.

    Statens Naturhistoriske Museum