• Vinterferie på SMK


    Vinterferien på SMK står i Anna Anchers tegn! Der er kreative værksteder spredt rundt på museet - både i Skulpturgaden og i Børnenes Værksted.

    Skulpturgaden
    Her kan du prøve kræfter med kunsten på to forskellige værksteder.

    På det ene værksted kan du få ler på fingrene og forme ansigter og hoveder. Lav dit eget, en du kender eller et fantasi-ansigt i ler - kun fantasien sætter grænser!

    Du kan lave papirklip på det andet værksted. Her er temaet rummet og lyset. Anna Ancher malede mange billeder af lyset i rum. Du kan klippe og klistre dine egne rum med lyspletter på vægen. Vi har bunker af farvet papir, der venter på at blive klippet. Disse værksteder er åbne i uge 7 og 8 kl. 10-17.

    Børnenes Værksted
    I Børnenes Værksted kan du lade dig inspirere af Anna Ancher, tegne med pastelkridt og farveblyanter, eller svinge penslen med maling ved staffelierne. Dette værksted er åbent i uge 7 kl. 11-16.

    Hvis du mangler en god idé, står vores huskunstner i værkstedet altid klar til at hjælpe dig i gang.

    PRAKTISK INFORMATION

    Sted
    Ler- og papirklip-værksteder i Skulpturgaden i uge 7 & 8 kl. 10-17.

    Tegneværksted i Børnenes Værksted i uge 7 kl. 11-16.

    Pris
    Børnenes Værksted er inkluderet i entréen. Husk, at børn under 18 år kommer gratis ind på SMK.

    Alle er velkomne - store som små.

    Anbefalet alder
    3+ år


    Mandag den 10. til søndag den 23. februar 2020, man lukket, Tir-søn: 10-18, Ons: 10-20. NB Særåbent man 10/2.

    Statens Museum for Kunst