• Rundvisning i Botanisk Have


    Oplev Botanisk Have og det berømte victorianske Palmehus fra 1874 på en guidet tur rundt til Danmarks største videnskabelige samling af planter fra hele verden - heriblandt arter, som enten er truede eller udryddede i naturen. Dagens tema: Flora Danica. Arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum.

    Oplev Botanisk Have på en guidet tur rundt til Danmarks største videnskabelige samling af planter fra hele verden - heriblandt arter, som enten er truede eller udryddede i naturen. På rundvisningen kommer vi både rundt udendørs i den romantiske have samt ind i væksthusene og det berømte victorianske Palmehus fra 1874. Ruten afstemmes efter årstiden og dagens vejr.

    Herudover har hver rundvisning et tema, som sætter særligt fokus på en højtid, en planteegenskab eller en del af Botanisk Haves samling, f.eks. orkidéer, snyltere eller medicinske planter.

    Dagens tema: Flora Danica
    Den danske flora er verdenskendt gennem Flora Danica, et af verdens mest ambitiøse værker om planternes rige, samt gennem det smukke håndmalede pragtstel af porcelæn dekoreret med billeder fra værket. På denne rundvisning går vi på opdagelse i den danske flora for at udbrede kendskabet til rigets planter - præcis som formålet var for tilblivelsen af Flora Danica værket.

    Køb billet
    Køb billet til rundvisningen d. 17. juni 2020 via Billetto.dk...

    Øvrige rundvisninger
    Se øvrige datoer og temaer for rundvisning i Botanisk Have her...


    Onsdag den 17. juni 2020, kl. 16.30-18.

    Botanisk Have