• Zoonosernes årti? Biodiversitetskrisen efter corona


    Kom med til debataften, hvor det denne aften skal handle om biodiversitetskrisen efter corona og om man helt kunne have undgået situationen ved i første instans at tage hensyn til naturen?

    JORDEN KALDER - Debataften på Statens Naturhistoriske Museum

    Billetsalget starter d. 19. august 2020

    Corona lammede store dele af verden i 2020. Vores system var ikke beredte på en sygdom, og derfor lukkede vi samfundet ned for en stund. Corona udsprang fra dyr men spredte sig som den usynlige fjende til mennesker.

    Sådanne zoonoser har potentialet for at danne ødelæggende pandemier, og de er svære at bekæmpe, fordi de kan florere og udvikle sig i dyr. Samtidig tyder meget på, at vores hensynsløse tilgang til naturen blotter mennesket. Sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker, har altid været en overhængende fare mod det menneskelige samfund, men antallet af nyopståede zoonoser er firedoblet i løbet af det seneste halve århundrede i takt med vores øgede infiltrering og udnyttelse af naturen. Dette betyder, at vi måske er nødt til at håndtere biodiversitetskrisen som en sundhedsfare.

    Under pandemier er vi nødt til at tage hensyn til hinanden for at begrænse konsekvenserne - men kunne vi helt undgå situationen ved i første instans at tage hensyn til naturen?

    EKSPERTER I PANELET:
    Carsten Rahbek, Professor, CMEC, Københavns Universitet
    Anna-Sofie Steensgaard, seniorforsker, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
    Kjeld Hansen, Journalist og forfatter

    Ordstyrer: Martin Keller, Verdensmålskonsulent ved Københavns Kommune.

    Køb Billet

    Billetsalget starter 19. august 2020 kl. 12 på Billetto.dk.

    Om 'Jorden Kalder'

    JORDEN KALDER er en serie debatarrangementer, hvor eksperter i samtale med hinanden og med publikum diskuterer, hvordan vi kan skabe en bæredygtig fremtid og give planeten sikkert videre til næste generation.

    PUBLIKUM DELTAGER i debatten via deres smartphone ved at stille og like spørgsmål, der bliver vist på en storskærm.

    Se det fulde PROGRAM for efterårets debatter med 'Jorden Kalder' her.


    Tirsdag den 20. oktober 2020, kl. 19-20.30.

    Statens Naturhistoriske Museum