Events

      You are here

      Futte-futte-fut, så kører toget

      Dato: Lørdag den 11. maj til fredag den 30. august 2019, kl. 11.
      (Fri entré)

      Sted: Ringsted Torv, Torvet, Ringsted

      Lørdag den 11. maj kl. 11 åbner en lille udstilling på Nørretorv med fotos og historier fra dengang, Midtbanen blev bygget. Sammen med udstillingen opstilles et tog, børn kan lege i.

      Den Sjællandske Midtbane gik fra Næstved via Ringsted til Frederikssund. Banen skulle sikre en moderne og smidig transport af gods & folk.
      Det var vigtigt for de lokalsamfund, banen gik igennem, at få så kort til stationen som muligt.
      Det handler teaterstykket "Banebørster og sognerødder" blandt andet om. I stykket møder vi autentiske personer som førstelærer Simonsen, æggemanden Christian Madsen og hans datter Edith, proprietær Frode Madsen, pastor Gustav Georg Krogh Meyer og høkeren. Vigersted Dilletanterne opfører stykket på Kirkeengen i Vigersted i dagene op til Sct. Hans. Se mere på vigersted.net

      Museum Vestsjælland har i den anledning skabt en udstilling med historier og fotos fra dengang, banen blev bygget. Du får også en guide til, hvor du den dag i dag kan møde Midtbanen ude i landskabet.
      Til børnene bliver der sammen med udstillingen opstillet et flot legetog.

      Udstillingen placeres forskellige steder sommeren igennem.
      11. maj-14. juni: Torvet, Ringsted
      15. juni-24. juni: Vigersted, Kirkeengen, Vigersted Bygade 28.
      25. juni-30. august: Ringsted Museum & Arkiv, Køgevej 41.
      Følg med i togets rundrejse på vestmuseum.dk

      Midtbanens historie

      Anlægsarbejdet blev besluttet i 1908. Men banen blev forsinket af 1. verdenskrig. Først i 1917-1924 blev banen gennem Vigersted og Ortved bygget. Banen blev indviet i 1925.

      Men før den stod færdig, var godstransporten i stedet flyttet til landeveje og lastbiler.
      Så allerede i 1936 blev banen nedlagt og er dermed den jernbanestrækning, der har fungeret i kortest tid i Danmark