Events

      You are here

      Efterårsudflugten

      Dato: Lørdag den 14. september 2019, kl. 08.30.
      (Entré: Læs)

      Sted: Ringsted Museumsforening, Ringsted Museum og Arkiv, Køgevej 41, Ringsted

      Lørdag den 14. september kl. 8.30-18 kan du komme med på udflugt til CLAY Museet og Humlemagasinet på Fyn Vi starter fra Køgevej 41 kl. 8.30, hvorefter vi kører over Storebælt og Fyn til CLAY Museet i Middelfart.

      Undervejs vil der være en kaffepause.Frokosten bliver på Fjelsted Skov Hotel & Konferencecenter, som ligger på vejen fra Clay museet til Humlemagasinet i Harndrup, hvor vi også drikker eftermiddagskaffen med lagkage, inden turen går hjem til Ringsted igen.

      PROGRAM

      8.30 afgang fra Køgevej 41

      11.00 ca. Clay-museet i Middelfart

      12.00 ca. afgang

      12.30 Dejlig frokostbuffet på Fjelsted Skov Hotel & Konferencecenter

      13.30 Humlemagasinet i Harndrup

      15.30 kaffe med lagkage i Humlemagasinet

      16.00 afgang mod Ringsted

      Hjemme på Køgevej 41 i Ringsted senest kl. 18

      Prisen for denne tur med bus, bropenge, entré, frokost og to gange kaffe med kage er kr. 550,- for medlemmer og kr. 650,- for ikke medlemmer. Drikkevarer betaler man selv.

      Pengene bedes indbetalt forud til Sparekassen Sjælland-Fyn Reg. nr. 9888, konto nr. 0000340561 med angivelse af navn og adresse, eller via MobilPay 31946. (der kan også betales i bussen)

      TILMELDING senest d. 6. Sept. til:

      Formand Hans Kristian Stadelund tlf. 30570815 MAIL: hkstadelund@hotmail.com

      Kasserer Bent Mejer-Larsen tlf. 22716067 MAIL: b-mejer@usa.com

      HUSK tilmelding hurtigt, da der er begrænset antal pladser.

      På CLAY Museet kan opleves 5 udstillinger:

      Samtidskeramikken som giver et indblik i, hvad der rører sig på den danske og internationale keramikscene.

      De fundamentale redskaber til et måltid fortolket af 50 pottemagere

      Skatkammeret hvor du kan opleve perler fra de seneste 235 års dansk design- og industrihistorie.

      Skulpturparken, som er et udstillingsrum, har udviklet sig i takt med museet.

      I forbindelse med 25-års jubilæet for Keramikkens Venner fremviser keramiksamlere deres yndlingsværker.

      Humlemagasinet har flere udstillinger:

      Historisk udstilling 2019 - "Frederik VII og Grevinde Danner"

      Frederik VII blev født den 6. oktober 1808 på Amalienborg og døde den 15. november 1863 på Glücksborg. Han var søn af Cristian VIII og Charlotte Frederikke af Mecklenborg-Schwerin. Han tilhørte den oldenborgske slægt og blev konge i 1848. Frederik VII indførte Danmarks Riges Grundlov d. 5. juni 1849.

      Sigfred Pedersen museet, Sigfred (Henrik) Pedersen født d. 10. marts 1903 i Harndrup, død 2. december 1967 var en dansk visedigter, litteraturanmelder, maler, skuespiller, restauratør og journalist. Han var særligt tiltrukket af Nyhavn, hvor han fandt inspiration til sine digte og viser og underholdt på beværtninger.

      Historisk dukkemuseum, en unik samling på i alt 137 porcelænsdukker af royale og historiske personer skabt af kunsthåndværkeren Kirsten Gynther Eriksen. Gennem 24 år skabte hun samlingen af berømtheder, der omfatter hele det Oldenborgske kongedynasti gennem 415 år fra

      Chr. 1 til Frederik d. VII samt deres dronninger og forskellige friller, til den Glückborgske slægt fra Chr. IX til og med Kronprinsesse Mary.

      Kirsten Gynther Eriksen lavede ikke blot porcelænsdukkerne men også de meget detaljerede dragter, smykker samt ordener og emblemer.

      I 2004 åbnede det nuværende Humlemuseum, med en stor samling af danske og udenlandske øl.

      Det fortæller også Humlemagasinets historie.

      25 temahaver på i alt 10 tdr. land

      Alle haverne vedligeholdes af Ole og de mange frivillige. Kun ved større anlægsarbejder eller ændringer benyttes anlægsgartnere.

      http://ringsted-museumsforening.dk/index.html